1-3-nederlag i Herning

Løverne kom godt ud til opgøret i Herning og dominerede den første halvdel af halvlegen og skabte flere gode muligheder, inden Pieros scorede til 1-0 i det 23. minut.

Midtjylland udlignede dog fem minutter senere ved Onyeka, da Lüftner ikke fik clearet et indlæg. Og kort før pausen kostede en fejlaflevering fra Kvist endnu en scoring, som Mikkel Duelund satte ind.

Efter pausen kom vi stærkt ud igen med godt tryk på midtjyderne, og Falk havde en stor mulighed for at udligne.

I stedet kæmpede hjemmeholdet sig tilbage i kampen og fremtvang også et par chancer til at lukke kampen, men spændingen holdt næsten til det sidste - så afgjorde Marc Dal Hende det hele efter Jakob Poulsen havde sendt et frispark på stolpen.