Anton Scheutjens

Anton Scheutjens

Anton Scheutjens blev i juli 2013 ny målmandstræner i F.C. København og afløste dermed Per Wind, der overgik til en funktion som Team Manager.

Anton havde på det tidspunkt været målmandstræner i PSV siden 2008, og tidligere havde han selv været aktiv mellem stængerne i de hollandske klubber Roda og Go Ahead Eagles, hvor han fik små 100 kampe i perioden 1992-96, inden han stoppede som 31-årig. 

Men ligesom Per Wind kunne han ikke helt lægge handskerne på hylden i første hug, og i 2006 – hvor han var begyndt som målmandstræner i 1. divisionsklubben Helmond Sport – måtte han i aktion et par gange, da de ordinære keepere var ukampdygtige. 

Siden blev han målmandstræner i Roda, inden turen i sommeren 2008 gik til PSV, hvor han i første omgang skulle arbejde sammen med den tidligere PSV-målmand Hans Segers, der vendte hjem til Eindhoven efter mange år i engelsk fodbold. 

Anton trænede PSV’s målmænd i Æresdivisionen i fem sæsoner, inden der var bud efter ham fra F.C. København.