Massør Jesper Larsen

Jesper Larsen

Jesper Larsen har været behandler i F.C. København lige fra klubbens allerførste år, så man kan roligt kalde ham en kulturbærer, der med sin store faglige viden og sit gode humør har hjulpet hundredevis af FCK-spillere med at blive klar til at præstere på træningsbanen og i kamp.

Inden Jesper kom til klubben arbejdede han i en årrække i dansk cykelsport, og i dag er han - ved siden af massørjobbet i FCK - også behandler for det danske herrelandshold i fodbold.

Inden for de senere år har han suppleret sin viden med en uddannelse i Body-SDS, som er en 3-årig professionel kropsterapeut-uddannelse, der føjer endnu en dimension til klubbens dygtige sundhedssektor.

Jesper har bevaret kontakten til mange af vores tidligere spillere, og da han også altid er god for en sjov anekdote, var han et oplagt valg som den ene af værterne på FCK’s podcast “Historietimen.”