Ben Rosen

Ben Rosen

Ben Rosen blev ansat som fysisk træner i august 2020, da forberedelserne til sæsonen 2020/21 gik i gang.

Ansættelsen skete efter en ekstern og intern analyse, der førte til at klubben designede et nyt Physical Performance-program for at optimere alle aspekter af spillernes fysiske formåen.

Ben Rosen er uddannet i Applied Sport Science på Southamptons Solent University og fik under studierne et traineeophold i Southampton FC, hvor han arbejdede med førsteholdet, reserveholdet og U21-truppen. Da Mauricio Pochettino efterfulgte Nigel Adkins som manager i 2013 blev Ben ansat som fysisk træner for førsteholdet, hvor han bl.a. arbejdede tæt sammen med Pochettinos spanske assistent, Jesus Perez.

I januar 2014 valgte han at tage springet til svensk fodbold, da Malmö FF tilbød ham jobbet som fysisk træner, og i de følgende år lærte Ben at forstå og tale svensk. I de fire år, hvor Ben var i Malmö, vandt klubben tre svenske mesterskaber og kvalificerede sig to gange til Champions League-gruppespillet.

Åge Hareide var cheftræner, da klubben ansatte Ben, og da Hareide forlod Malmö FF i december 2015 og blev dansk landstræner, og der gik kun få måneder, før Hareide tilknyttede Ben til A-landsholdet parallelt med jobbet i Malmö.

En af de nye metoder, som Ben indførte på landsholdet, var en tæt kontakt til spillernes hjemlige klubber i forhold til deres fysiske belastninger, hvor han efter hver samling leverede relevante data fra landsholdets træningssessioner.

Ben Rosen kom derfor til F.C. København med et indgående kendskab til både skandinavisk og dansk fodbold samt international erfaring fra Champions League med at skulle præstere i flere turneringer på én gang. Han er ansat på fuld tid med titel af Head Fitness Coach og stoppede samtidig med også at arbejde for landsholdet.