Team Leo udvider

Vores børne- og eventcrew har travlt, og vi søger derfor nye ansigter, der med et smil på læben kan være med til at afvikle vores kampe på DFDS Familietribunen som en del af Team Leo.

Team Leo er actionteamet, når det gælder events for vores B&U afdeling. De afvikler Fan Zone i forbindelse med kampe og samarbejdsklubbesøg, og så er de en vigtig forbindelse til de mange børnefamilier, som besøger DFDS Familietribunen til vores hjemmekampe. Der foregår mange ting på tribunen, og Team Leo har ansvaret for afviklingen og for alle de praktiske ting, der ligger bag oplevelsen ved at gå til fodbold på DFDS Familietribunen i Telia Parken. 

Du er:

• Mellem 18 og 28 år

• Serviceminded

• En person, der kan håndtere mange bolde i luften

• Glad for børn og barnlige sjæle

• God til at samarbejde

• FCK-fan

Der venter dig mange spændende og sjove oplevelser som en del af Team Leo. Du kommer helt tæt på F.C. København og er i den grad med til at gøre en forskel for en masse glade fans.

F.C. København tilbyder et interessant, sjovt og spændende fritidsjob, hvor dit arbejde består af at:

• Byde velkommen til gæster på tribunen

• Afvikle de aktiviteter vi tilbyder inden kampen

• Være behjælpelig med eventuelle spørgsmål fra gæster

• Tage ud til arrangementer i vores samarbejdsklubber og afvikle aktiviteter

• Sørge for at vores gæster føler sig velkommen

Du tilbydes en til to vagter pr. måned typisk i tidsrummet kl. 14.00 til 20.00. Timeløn efter aftale.

Deadline for ansøgninger er mandag d. 9. april 2018 kl. 12.00. 

Du kan sende din ansøgning og CV, samt et vellignende foto til tili@fck.dk.

Ved ansættelse er det et krav, at du giver samtykkeerklæring til en børneattest.