Telia Replay
Du kan nemt tilgå TELIA REPLAY i VoresKBH

Telia Replay på mobilen testes i derbyet

På søndag kan du lynhurtigt gense specifikke øjeblikke fra kampen gennem de to apps VoresKBH og Telia Parken Live, som netop er blevet opdateret!

Til søndagens derby tester vi nemlig for første gang det nye tiltag Telia Replay, som du let kan finde på forsiden af VoresKBH og Telia Parken Live.

Hvad er Telia Replay
Med Telia Replay øger vi fodboldoplevelsen som FCK-fan og tilskuer i Telia Parken. Det er resultatet af et samarbejde mellem Telia og F.C. København, som vi nu tester i DBU Pokalen og Alka Superligaen.  

Med Telia Replay kan du gense alle relevante sekvenser allerede få sekunder efter, de har fundet sted – og altså også de situationer, der ikke vises på storskærmene.
 
Allerede efter få sekunder kan du i appen finde små bidder fra kampen gennem en tidslinje, som bliver opdateret hvert 10. sekund. Det er således ikke hele kampen, der bliver livestreamet i app'en.


 
Fear of missing out?
Der er ikke noget værre end at misse en spændende aktion eller en kontroversiel situation!

Så du lige den detalje? Var der straffespark? Hvem stod for assisten?
 
Det kender de fleste fodboldfans... men med Telia Replay kan et hurtigt kig på mobilen reducere risikoen for "missing out". Og det er unikke klip, der ikke "følger" det almindelige TV-signal eller storskærmene.
 
Masser af muligheder i app'en
I forvejen kan du i VoresKBH-app'en tilgå og bruge dit sæsonkort, og undervejs i kampen kan du se en masse statistik samt forudbestille mad og drikke nemt og hurtigt, så det står klar til dig i boderne.
 
Krav til Telia Replay
For at kunne benytte Telia Replay skal du være på Telia Parken Wifi af rettighedsmæssige årsager. Det er gratis at benytte.

Husk at opdatere appen. Nyeste version blev udgivet lørdag. 

Download VoresKBH her:
iPhone 
Android
 

Telia Replay testes til søndagens derby

På søndag tester vi for første gang Telia Replay.

Vi beder derfor om din tålmodighed, hvis noget skulle drille, men hører også meget gerne efterfølgende og undervejs på din feedback, som du kan sende ind via appen (matchcenter) eller på mail til web@fck.dk.