Fans jubler

VoresKBH: Kom med til FCK Inside 2018

Nu kan du, som medlem af VoresKBH, igen komme med bag kulisserne i F.C. København og møde en række markante skikkelser fra klubben til en direkte snak om klubben og det forår, der står for døren. Torsdag den 1. februar vender FCK INSIDE nemlig tilbage i den form, vi kender fra tidligere år.
 
I løbet af aftenen, der starter med velkomst kl. 18 i indgang 52A, vil Ståle Solbakken og udvalgte spillere på skift være på scenen, og der vil være masser af tid til jeres spørgsmål. 

For at komme med til arrangementet skal du som nævnt være medlem af VoresKBH og deltage i konkurrencen senest 16. januar kl. 13.00. I år har du mulighed for at vinde to billetter, så du kan tage en ven med til arrangementet.

Der er et begrænset antal pladser, som bliver fordelt til de interesserede med flest life time loyalitetspoint. Det koster 1 point at deltage i konkurrencen, og hvis du får plads, skal du hente dine billetter i Fanshoppen senest den 25. januar. Alle vindere får besked på mail onsdag den 17. januar. 

Deltag i konkurrencen her   

(Log ind med din mail og password tilknyttet dit sæsonkort på billet.fck.dk) 

Vi vil sammen med Carlsberg og Fanshoppen være værter for lidt at spise og lidt gaver. Der er også fri bar med øl og vand hele aftenen med venlig hilsen fra vores venner fra Carlsberg. Man skal dog være mindst 18 år for at få serveret øl.

- - - - - - -

Her kan du se/gense FCK TV's indslag fra FCK INSIDE i 2016: