Dagsdato
FCK's officielle website

Stillingen i Superligaen
1 FC Midtjylland 6
2 F.C. København 6
3 OB 4
4 Randers FC 4
5 FC Nordsjælland 3
6 Brøndby IF 3
7 AaB 3
Spillerprofil
Billede af Dame N'Doye
   Dame N'Doye
Spillernavn: Dame N'Doye
Nummer: 14
Fødselsdato: 21/2-1985
Nationalitet: Senegal
Højde: 186 cm.
Vægt: 81 kg.
Position: Angreb

I starten af januar 2009 underskrev den senegalesiske angriber Dame N’Doye en 4½-årig kontrakt med F.C. København. Dame N’Doye udtales ”daam ændøj”.

Dame N’Doye kom direkte fra OFI Kreta i den græske liga, hvor han på trods af, at OFI Kreta lå næstsidst i ligaen, alligevel var at finde på en delt andenplads på den græske topscorerliste. Da han forlod OFI Kreta havde han scoret syv af OFI Kretas 17 mål.

At det er en målfarlig herre der kommer til København er der ikke tvivl om, og det beviste han også overfor PARKENs 25.142 tilskuere i efteråret 2007, da han i det 16. minut af UEFA Cup-opgøret mellem F.C. København og græske Panathinaikos FC scorede kampens eneste mål.

Dame N’Doyes første klub var i hjemlandet Senegal, hvor han spillede for ASC Jeanne d'Arc i Senegals største by Dakar. Efter tre sæsoner for ASC Jeanne d'Arc forlod han hjemlandet i 2006 og rejste til Qatar for at spille for Al-Saad. Opholdet her blev dog ganske kort, og næste destination var Associação Académica de Coimbra i Portugal, hvor der blot skulle en enkelt god sæson til, før den græske storklub Panathinaikos FC hentede ham til Athen, og dermed gav ham chancen for at komme med til København og blive matchvinder.

Udover succesen i København, så blev opholdet i Panathinaikos dog aldrig den helt store succes, og derfor var det OFI Kreta der var arbejdsgiveren, da F.C. København i starten af 2009 besluttede sig for at underskrive kontrakten med Dame N’Doye.

Med tilgangen af Dame N’Doye fik Byens Hold en stor, stærk spiller, der med sin afrikanske power og styrke i nærkampene, fylder godt i modstandernes straffesparksfelt. Efter en tilvænningsperiode det første halve års tid viste han for alvor sit værd fra efteråret 2009, hvor han etablerede sig som fast mand i angrebet og afgjorde en række nøglekampe til fordel for F.C. København.

Karriere og statistik

Tidligere klubber:
ASC Jeanne d'Arc, Al-Saad, Associacao Academica de Coimbra, Panathinaikos, OFI Kreta


Se statistik


KB Parken Global Goal Lalandia Fitness DK Zulu Rocks B1903