Dagsdato
FCK's officielle website

1 F.C. København 19
2 FC Midtjylland 15
3 Brøndby IF 12
4 OB 11
5 SønderjyskE 10
6 Randers FC 10
7 Lyngby Boldklub 8
Dommerne

Når Troels Bech og hans tropper fra Silkeborg IF kigger forbi PARKEN søndag eftermiddag, så har DBU udpeget den 37-årige Thomas Vejlgaard til kampens dommer.

 

Af Jan Eliassen

Det bliver 16. kamp med deltagelse af F.C. København som Thomas Vejlgaard dømmer, og i de foregående 15 opgør er det Løverne der har vundet ti af kampene. Fire af de resterende fem kampe er endt uafgjort, hvilket betyder, at F.C. København kun har tabt én kamp dømt af Thomas Vejlgaard.

 

I de 15 kampe har F.C. København scoret 25 mål og kun lukket syv ind, og disse 22 mål er i alt blevet set af 190.700 tilskuere, hvilket betyder – at når kampen mod Silkeborg er færdigspillet, så har formentligt mere end 200.000 tilskuere været vidne til Vejlgaards fløjten til FCK-kampe.

 

Seneste FCK-kampe med Vejlgaard som dommer

De to seneste FCK-kampe Thomas Vejlgaard har dømt har været mod henholdsvis FC Nordsjælland og AaB. Tilbage i april måned mødte Løverne ude FC Nordsjælland, og vandt en sikker sejr på Farum Park. César Santin, Ailton Almeida og Morten Nordstrand sørgede for cifrene 3-0.

 

Sidst Vejlgaard dømte F.C. København var for mindre end en måned i Aalborg. Daniel Friedhelm Holm gav AaB en 1-0 føring i 1. halvleg, og havde det ikke været fordi Wiland stod fantastisk i målet, så havde ålborgenserne ført meget større ved pausen. Men AaB scorede kun et mål, og i 2. halvleg skruede F.C. København bissen på, og Atiba Hutchinson sørgede med to mål for, at det var F.C. København der kunne hjemtage alle tre point.

 

Vejlgaard, når modstanderen er Silkeborg

Dommer Vejlgaard har dømt F.C. København mod Silkeborg to gange. Første gange i sommeren 2004, hvor tilskuerne på Silkeborg Stadion kunne se Jesper Bech i oplæggerens rolle, da Silberbauer sørgede for en københavnsk 1-0-føring. Rajko Lekic udlignede til 1-1 med sin første SAS Ligascoring, Thomas Røll bragte atter F.C. København foran, men Thomas Poulsen fik to minutter før tid bolden i kassen til slutresultatet 2-2.

 

Den seneste F.C. København mod Silkeborg dømt af Thomas Vejlgaard, ligger også et godt stykke tilbage i tiden. Den 29. august 2005 kunne 19.001 tilskuere i PARKEN se Álvaro Santos blive nedlagt i feltet, og kort efter se Lars Jacobsen score på det efterfølgende straffespark – og blot fire minutter inde i 2. halvleg var det så Michael Gravgaard, der scorede kampens sidste mål.

 

Thomas Vejlgaards kampe i SAS Ligaen i denne sæson

Ser man på Thomas Vejlgaards kampe i denne sæson i SAS Ligaen, så der det lovende ud inden søndagens hjemmekamp mod Silkeborg IF. For i fem af de seks kampe han har dømt i denne sæson, da er det endt med en hjemmesejr – og udeholdet har kun vundet en enkelt gang – og udeholdet var ved den lejlighed F.C. København da de slog AaB.

 

De øvrige dommere

Til at assistere Thomas Vejlgaard på søndag, der får han hjælp på linierne af Anders Nørrestrand og Henrik Sønderby. Som 4. dommer har DBU valgt Kenn Hansen.

 

Kilde: www.danskfodbold.com og www.nipserstat.dk

 

KB Parken Global Goal Lalandia Fitness DK Zulu Rocks B1903
CMS - Content Management System By SiteLoom