Fire sæsoner har den 36-årige Lars Christoffersen dømt i SAS Ligaen, og i løbet af de fire år har han dømt F.C. København seks gange. Her er det blevet til tre københavnske sejre, to uafgjorte og et enkelt nederlag.
Af Jan Eliassen
I de seks kampe er det meget imponerende, at begge hold har scoret minimum et mål i hver eneste kamp, lig med at ingen målmand har kunnet registrere et ”clean sheet” når Lars Christoffersen har dømt F.C. København.
I de seks kampe Lars Christoffersen har dømt, er der blevet scoret ikke mindre end 25 mål, og F.C. København har blandt andet formået at vinde to gange med cifrene 5-2, den ene gang endda mod søndagens modstander fra Esbjerg. Denne kamp huskes af mange, dels forbi F.C. København vandt så stort, men også for det drømmehug Morten Nordstrand bankede ind i kampens overtid til slutresultatet 5-2.
Men Esbjerg har også formået at slå F.C. København med Lars Christoffersen som dommer, og det skete for øvrigt ca. tre måneder før drømmehugget omtalt her ovenfor. Hjemme i PARKEN kom Byens Hold helt som planlagt foran ved Dan Thomassen, men ikke mange minutter efter, så udlignede Martin Vingaard (!) – og så tog Esbjerg alle tre point da Niki Zimling to minutter før tid scorede til 2-1.
Men selvom det gjorde lidt ondt på stoltheden at tabe til Esbjerg dengang, så havde det ikke den store betydning, for efter kampen var der dømt guldfest i PARKEN, da mesterskabet for længst var hjemme, da F.C. København det år vandt mesterskabet med 76 point, en pointtal der kan gentages hvis de sidste to kampe vindes.
Lars Christoffersen i SAS Ligaen i denne sæson
I denne sæson er Lars Christoffersen den dommer der har uddelt flest kort. Han har indtil videre uddelt 67 kort, hvoraf to har været røde (Danny Califf, FC Midtjylland og Søren Jochumsen, AC Horsens).
De 67 kort er uddelt i 19 kampe, og i to af kampene har F.C. København været det ene hold – og i de to kampe har der været gult kort til en enkelt FCK’er i hver kamp. I starten af sæsonen spillede Randers FC og Byens Hold uafgjort 1-1, og her fik Junior et gult kort, og i efterårets sidste kamp, 5-2 sejren over AC Horsens, var det så Libor Sionkos tur til at få et gult kort.
Liniedommere og 4. dommeren
Til at assistere sig på linierne får Lars Christoffersen hjælp af Anders Nørrestrand og Bo Abildgaard, men det er Kent Bøgelund der er 4. dommer.
Kilde www.danskfodbold.com og www.nipserstat.dk



















