Dagsdato
FCK's officielle website

Countdown to KickOff
Countdown to KickOff
FC Spartak Moskva vs. FCK
Countdown to KickOff
Træningskamp  7 feb. 2012 kl. 19:00
1 F.C. København 39
2 FC Nordsjælland 35
3 FC Midtjylland 30
4 AC Horsens 29
5 AGF 29
6 Silkeborg IF 26
7 AaB 26
Modstanderen

Onsdag aften er en stor aften i Helsingør, for her skal de lokale lyseblå helte fra Elite 3000 Helsingørs Danmarksseriehold forsøge at besejre de københavnske Løver.

 

Af Jan Eliassen

Navnet "Elite 3000 Helsingør" er jo ikke et gængs navn for en fodboldklub, men faktisk dækker navnet også over langt mere. Det er startet som et kommunalt projekt – derfor postnummeret 3000 i navnet - men er nu et selvstændigt og uafhængigt aktieselskab, der, ledet af lokale erhvervs- og idrætsfolk, skal få sat Helsingør på kortet. Det skal ske ved at sørge for optimale forhold for byens mange forskellige idrætsudøvere, og hvis alt lykkes - så skulle Helsingør meget gerne begynde at dukke op på højere og højere niveau i de forskellige sportsgrene der er samlet under det lidt atypiske navn.

 

En af de idrætsgrene Elite 3000 Helsingør A/S støtter er fodbolden, og her er der ikke kun tale om støtte, men også om at selskabet fungerer som en paraplyorganisation for klubben. Indtil videre går det meget godt, for ser man på den igangværende sæson i Danmarksserien, så står klubben noteret for seks kampe og seks sejre, og det med en målscore på 22-6.

 

Elite 3000 Helsingør virker til at være et solidt projekt med bred opbakning i kommunen, og derfor kan med rette også forventes mange tilskuere til kampen på onsdag. Allerede inden den forgangne weekend var der solgt knapt 2000 billetter, og da man har lejet et lysanlæg til kampen - hvilket gør kampen til en aftenkamp - så regner de med i Helsingør at endnu flere vil kigge forbi i håbet om at se Elite 3000 Helsingør drille de gæstende københavnere. Hvor mange der er plads til er ikke helt sikkert, men der gættes på at der maksimalt vil kunne være i omegnen af 3500 tilskuere til kampen.

 

Søndag eftermiddag, som opvarmning til den store kamp på onsdag, mødte Elite 3000 Helsingør i Danmarksserien pudsigt nok B1903, en af F.C. Københavns moderklubber, og man må håbe at F.C. København slipper noget bedre fra opgaven end B1903 gjorde, for Elite 3000 vandt sikkert med 4-0.

 

Truppen til kampen mod B1903 lød sådan her: Stefan Campagnolo, Nelson Costa, Nicklas Jonassen, Jeppe Christiansen, David Rasmussen, Ronni Andersen, Jonas Kallehauge, Casper Sørensen, Michael Gorm Nielsen, Dennis Borup, Jonas Rohrberg, Morten Juul Hansen, Kienn Jensen og Morten Johansen.

 

Ikke mange af navnene er nogle der vækker den store genkendelse, dog er målmanden Stefan Campagnolo en kendt navn, idet han har spillet en lang række kampe for klubber som Boldklubben Frem, Lyngby Boldklub, Fremad Amager og senest AB. Stefan Campagnolo er hentet til Helsingør som erstatning for den skade målmand Mads Hamberg. Det vides dog ikke om Mads Hamberg, det normale førstevalg, bliver klar til at stå på mål på onsdag. Et andet kendt ansigt er David Rasmussen der i årene 1998 til 2007 blev noteret for 93 SAS Ligakampe for henholdsvis B93, FC Nordsjælland og Viborg FF. Derudover fik han 18 kampe i FC Hansa Rostock i Tyskland, og blev også noteret for seks kampe på det danske ligalandshold. Den tidligere Lyngby, FCM og Viborg-spiller Christian Magleby er også en del af Elite 3000 Helsingør, han har dog været skadet de seneste par kampe i Danmarksserien.

 

Men ligegyldigt hvem der spiller, så vil F.C. København helt sikkert møde en flok tændte spillere der vil gøre hvad de kan for at skabe overraskelsen – og dermed sende de forsvarende pokalmestre ud af turneringen. Det bliver dog ikke nemt, for det bliver et FCK-mandskab fyldt med profiler der kommer til Helsingør.

 

>>>>> Elite 3000 Helsingørs hjemmeside  

 

>>>>> Stillingen i Danmarksserien, pulje 1  

 

KB Parken B1903
CMS - Content Management System By SiteLoom