Dagsdato
FCK's officielle website

1 F.C. København 63
2 FC Nordsjælland 62
3 AC Horsens 54
4 FC Midtjylland 52
5 AGF 48
6 Silkeborg IF 42
7 AaB 41
Dommerne

Når pokalfinalen torsdag eftermiddag fløjtes i gang, så er der gensyn med Peter Rasmussen, manden i "sort" fra søndagens storslåede 4-0-sejr over Brøndby. 

 

Af Jan Eliassen

Tre sejre i tre kampe, det er hvad status er for F.C. København i pokalturneringen når Peter Rasmussen er dommer. Første gang han dømte Løverne i pokalturneringen, var også allerførste gang han dømte F.C. København. Det var i april 2004, hvor Byens Hold besejrede Skive med 2-0 i kvartfinalen. De to københavnske mål blev scoret af Peter Møller. 

 

Tre år senere var det så tid til en ny omgang pokalfodbold med dommer Rasmussen. Han dømte returkampen i semifinalen i 2007, hvor F.C. København skulle forsøge at forsvare - eller udbygge - den 3-2 føring de havde taget i den første kamp i Lyngby. Planen lykkedes, for Ailton Almeida scorede til 1-0, Lyngbys Brian Hamalainen lavede selvmål til 2-0, Frederik Berglund øgede til 3-0 og Hjalte Nørregaard lukkede og slukkede med målet til 4-0, og sendte F.C. København i finalen med en samlet sejr på 7-2. 

 

Det seneste pokalopgør Peter Rasmussen har dømt med deltagelse af de københavnske Løver, var kampen i Næstved sidste forår, en kamp som F.C. København vandt med 2-0. Begge mål blev scoret af brasilianere, Ailton scorede det første, mens det var Junior der scorede kampens sidste mål.

 

Så ikke bare er de tre FCK-pokalkampe som Peter Rasmussen har dømt, endt med sejr til F.C. København, det er heller ikke lykkedes for modstanderen at score endnu, så set i det lys, så ser det ikke helt skidt ud – specielt fordi AaB heller aldrig har scoret mod F.C. København i en pokalkamp.

 

Sidelinierne og 4. dommeren

Når finalen i Ekstra Bladet Cup afvikles, så vil det være de to liniedommere Henrik Sønderby og Henrik Malmberg der skal assistere Peter Rasmussen. Kampens 4. dommer er Henrik Nystrup Kragh.

 

 

Kilde www.danskfodbold.com og www.nipserstat.dk

 

 

KB Parken B1903
CMS - Content Management System By SiteLoom