Dagsdato
FCK's officielle website

Countdown to KickOff
Countdown to KickOff
FC Spartak Moskva vs. FCK
Countdown to KickOff
Træningskamp  7 feb. 2012 kl. 19:00
1 F.C. København 39
2 FC Nordsjælland 35
3 FC Midtjylland 30
4 AC Horsens 29
5 AGF 29
6 Silkeborg IF 26
7 AaB 26
Dommerne

Søndag aften er det den 33-årige dommer Peter Rasmussen, der skal fordele sol og vind lige i den kamp, der giver vinderen gode kort på hånden i kampen om mesterskabet.

 

Af Jan Eliassen

Peter Rasmussen dømmer på søndag sit tredje New Firm. De første to er endt med en sejr til hvert hold, begge et-måls sejre, så meget kunne tyde på en yderst jævnbyrdig affære. Første gang Peter Rasmussen dømte Brøndby mod F.C. København var i efteråret 2007, hvor det var Byens Hold der kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret, takket være en enkelt scoring af Hjalte Bo Nørregaard (ja, det er sket flere gange). Anden gang var i maj 2005 hvor det var de blågule der vandt 2-1. Samuel Holmén scorede til 1-0, Marcus Allbäck udlignede og Chris Katongo scorede sejrsmålet.

 

Peter Rasmussen er i gang med sin sjette sæson i SAS Ligaen, og indtil videre har han dømt F.C. København 17 gange. Ud af de 17 kampe har Byens Hold vundet 11 af kampene, en enkelt er sluttet uafgjort, og så har modstanderen vundet de sidste fem opgør. Målscoren er 29-13 i københavnsk favør.

 

Otte gange har Peter Rasmussen dømt F.C. København i PARKEN, og kun en enkelt gang har Løverne tabt (0-2 til FC Midtjylland i sidste års sorte april måned). De øvrige syv kampe er alle blevet vundet, og i tre af kampene er det endda lykkedes for F.C. København at score fire mål (4-0 over Randers FC, 4-1 over SønderjyskE og 4-0 over Lyngby).

 

Den seneste FCK-kamp Peter Rasmussen har dømt i PARKEN var 2-1 sejren over FC Nordsjælland i september måned sidste efterår. Morten Nordstrand scorede på straffe og sendte Løverne på sejrskurs, og Atiba Hutchinson gjorde det til 2-0 ca. 10 minutter før pausen, og så betød det ikke det store, at Nicklas Pedersen fik lov til at reducere til 2-1 tre minutter før tid.

 

Peter Rasmussen i årets SAS Liga

I den forgangne weekend opnåede Peter Rasmussen at blive den blot 10. dommer der blev indskiftet, og altså skiftede titlen som 4. dommer ud med titlen som dommer. Det skete da Thomas Vejlgaard efter 14. minutter af opgøret mellem SønderjyskE og Vejle BK måtte forlade banen med en skade. Peter Rasmussen dømte desuden kampen mellem Brøndby og Randers FC torsdag aften, så han kender i hvert fald spillerne fra vestegnen.

 

Med kampen mellem Brøndby og Randers er Peter Rasmussen nået op på at dømme 12 kampe i denne sæson. I disse 12 kampe har han uddelt 35 kort, og de har alle været gule. Groft sagt betyder det, at han uddeler tre gule kort hver gang han dømmer, men sådan er fordelingen dog ikke helt. Peter Rasmussen har dømt en enkelt kamp uden kort, tre kampe med blot et enkelt kort – og i den anden ende af skalaen, så har hans "vildeste kamp" betydet uddeling af ikke færre end 7 gule kort. Det var i 4. spillerunde hvor AaB mødte Esbjerg. AaB fik to af kortene, mens de resterende gik til Esbjerg. Kampen endte 1-1, og Esbjergs mål blev sat ind på straffespark af den nuværende FCK’er Martin Vingaard.

 

Peters københavnske kortklub

I de seks sæsoner Peter Rasmussen har dømt SAS Liga har han uddelt 160 kort i 76 kampe, hvilke omregnet bliver til ca. 2 kort pr. kamp, lig med et snit på et kort til hvert hold pr. kamp. F.C. København ligger en smule under dette gennemsnit, idet der kun er indløbet 13 kort i 17 kampe, hvoraf alle har været gule kort. Topscorere med to kort er Jesper Bech (nu i Esbjerg fB) og Hjalte Bo Nørregaard. Hjalte er sammen med Libor Sionko (med et enkelt kort) de eneste spillere i den aktuelle trup, der har fået et gult kort af Peter Rasmussen. 

 

Sidelinierne og 4. dommeren

Til søndagens topopgør får Peter Rasmussen hjælp på de to sidelinier af Niels Høg og Torben Jensen, mens kampens 4. dommer er Lars Christoffersen.

 

 

Kilde www.danskfodbold.com og www.nipserstat.dk

 

 

KB Parken B1903
CMS - Content Management System By SiteLoom