Dagsdato
FCK's officielle website

Countdown to KickOff
Countdown to KickOff
FC Spartak Moskva vs. FCK
Countdown to KickOff
Træningskamp  7 feb. 2012 kl. 19:00
1 F.C. København 39
2 FC Nordsjælland 35
3 FC Midtjylland 30
4 AC Horsens 29
5 AGF 29
6 Silkeborg IF 26
7 AaB 26
Dommerne

Torsdag aften klokken 18.30 sættes den første pokalsemifinale i gang på Holbæk Stadion, og til at lede dette opgør, har DBU valgt den 41-årige Michael Svendsen.

 

Af Jan Eliassen

Michael Svendsen og F.C. København har nu kendt hinanden siden 2001, og i den periode er det blevet til 26 kampe, hvor status er 15 sejre til Byens Hold, syv uafgjorte og fire nederlag – hvoraf det seneste af dem skal findes helt tilbage i maj måned 2006. Her lykkedes det for OB at besejre F.C. København i en kamp, hvor fynboernes enlige mål blev scoret af en af SAS Ligaens helt store måltyve, nemlig Junior – men det havde ingen betydning, for samtidig med at OB besejrede FCK, da vandt AC Horsens med 4-1 over Brøndby IF, og dermed var F.C. København danmarksmestre da Michael Svendsen fløjtede kampen af.

 

Ud af de 26 kampe Michael Svendsen har dømt, har to af dem været i DBU’s Landspokalturnering. I maj 2004 dømte han pokalkampen, som rent faktisk også var pokalfinalen, mellem AaB og F.C. København. Morten Bisgaard scorede kampens enlige mål, Peter Møller blev udvist, og Hjalte Nørregaard blev kåret til årets pokalfighter, så også denne kamp med Michael Svendsen ved fløjten var en god kamp.

 

Den seneste omgang pokalfodbold hvor Michael Svendsen har dømt F.C. København var i september 2007. Her mødte københavnerne på udebane FC Fredericia, en kamp som F.C. København vandt sikkert med 3-1 takket være et enkelt mål af Ailton Almeida og to mål af tjekkiske Libor Sionko.

 

Ser man på Michael Svendsen og F.C. København i april måned, så har han dømt fire FCK-kampe i lige netop denne måned. I august 2003 tabte Løverne med 1-0 til AaB hjemme i PARKEN. To år senere slog F.C. København OB med 2-1 i Odense, og yderligere to år senere var det så FC Nordsjællands tur til at tabe til Løverne i april. Den seneste april-kamp med Michael Svendsen blev spillet i 2008, hvor OB og F.C. København spillede 0-0 på Fionia Park – en kamp der huskes af mange, og specielt af Michael Silberbauer, da han måtte lade sig udskifte efter at have mistet fire tænder på grund af et sammenstød med Esben Hansens albue.

 

Michael Svendsen får hjælp på linierne af de to liniedommere Henrik Malmberg og Bill Rene Hansen. Kampens 4. dommer er Jesper Bæk Overgaard.

 

 

Kilde www.danskfodbold.com og www.nipserstat.dk

 

KB Parken B1903
CMS - Content Management System By SiteLoom