Dagsdato
FCK's officielle website

Countdown to KickOff
Countdown to KickOff
FC Spartak Moskva vs. FCK
Countdown to KickOff
Træningskamp  7 feb. 2012 kl. 19:00
1 F.C. København 39
2 FC Nordsjælland 35
3 FC Midtjylland 30
4 AC Horsens 29
5 AGF 29
6 Silkeborg IF 26
7 AaB 26
Optakt

 

Da vi gik ind i april måned for 12 dage siden, funderede vi her på FCK.DK over hvilken relevans den fjerde måned af 2009 ville få. Historien har vist, at netop april ofte har været meget afgørende for slutplaceringerne i SAS Ligaen, og indtil videre har F.C. København gjort rent bord med to sejre over henholdsvis FC Nordsjælland og SønderjyskE.

 

Mandag klokken 17.30 gæster Vejle Boldklub PARKEN som afslutning på påsken samt begyndelsen på en periode med seks kampe på 15 dage! Som tidligere nævnt vil der derfor med sikkerhed blive brug for alle kræfter i spillertruppen, og får Ståle Solbakken og resten af trænerteamet blandet kortene rigtigt, så kan udgangen af april måned have medført en absolut topplacering i SAS Ligaen samt en pokalfinaleplads.

 

Sød musik i alle fans’ og spilleres ører, men sidste kamp mod SønderjyskE viste, at intet kommer gratis og slet ikke i fodbold. Drømme er der masser af, men i sidste ende er det spillet på banen og resultaterne det hele handler om. Der venter derfor allerede mandag truppen en svær opgave, når Vejle indtager Danmarks nationalstadion. Det kan godt være det er nummer 1 mod nummer 11 i ligaen, men det er altså stadig 11 mod 11 på banen.

 

PARKEN har været godt besøgt i forårets første to hjemmekampe, og mandag fortsætter den forhåbentlig opadgående tilskuerkurve. Spillet på banen har gennem hele sæsonen mere end berettiget til et velbesøgt nationalstadion, og mon ikke også mange kigger forbi PARKEN mandag som afslutning på en dejlig påske, hvor såvel fodboldresultaterne som vejret har været mere end tilfredsstillende.

 

FCK.DK er i hvert fald på plads, og håber mange følger trop og tager familien, venner og bekendte med på slæb, når Løverne skal forsøge at fortsætte sejrstimen og gøre drømmen om en hvid april endnu mere aktuel.

 

Kom og vær’ med - Vi ses i PARKEN!


 

KB Parken B1903
CMS - Content Management System By SiteLoom