Dagsdato
FCK's officielle website

Countdown to KickOff
Countdown to KickOff
FC Spartak Moskva vs. FCK
Countdown to KickOff
Træningskamp  7 feb. 2012 kl. 19:00
1 F.C. København 39
2 FC Nordsjælland 35
3 FC Midtjylland 30
4 AC Horsens 29
5 AGF 29
6 Silkeborg IF 26
7 AaB 26
Modstanderen

Mandag aften får F.C. København besøg i PARKEN af Vejle, et Vejle-hold der gennem det meste af sæsonen har befundet sig i den absolut nederste del af SAS Ligaen, men som her i foråret er begyndt at vise tænder, og som fredag aften var meget tæt på at tage point mod de midtjyske ulve. Desværre måtte Vejle se midtjyderne ikke bare indhente deres 2-0 føring, men også snuppe alle tre point da Jonas Borring scorede til 3-2.

 

Af Jan Eliassen

Efter at Vejle sidste sæson spillede sig tilbage i SAS Ligaen, så var der store forhåbninger i det østjyske om at Vejle ville få en fin 2008/09-sæson, og forhåbentlig ikke ville være alt for aktivt involveret i kampen om at undgå de to nedrykningspladser. Det er dog ikke gået helt som planlagt, selvom de ellers startede sæsonen fint med to sejre i de første fire kampe, men så fulgte den meget lange periode på 17 spillerunder uden sejr, og selv om denne periode indeholdt hele ti uafgjorte kampe, så var det ikke noget der for alvor rykkede Vejle frem i tabellen.

 

I den 22. spillerunde sidste weekend kom så sæsonens tredje sejr, en meget vigtig 3-2-sejr over SønderjyskE, en af de direkte konkurrenter i kampen om at undgå nedrykning, og selvom ”den blot tredje sejr” ikke lyder af meget, så er Vejle faktisk meget godt kørende af et bundhold, for de har kun tabt ti kampe, og har kun lidt et enkelt nederlag i de seneste syv kampe.

 

Et af Vejles problemer har tidligere på sæsonen været, at de ikke har scoret nok mål – men det kunne se ud som om at der er sket forbedringer på den front, for de har trods alt scoret fem mål i de to seneste kampe, og har også formået at finde vej til modstanderens netmasker i seks af de syv seneste kampe. En del af denne succes ser ud til at komme fra lejesvende, fx fik den F.C. København lejede Rasmus Würtz gang i målscoringen med en scoring mod FC Midtjylland fredag aften, men også Baba Collins, lejet i FC Midtjylland, ligner en mand der kunne gå hen og give Vejle det ekstra boost, der skal til at sikre dem en plads over nedrykningsstregen. Hvis man medregner Baba Collings tre scoringer for FC Midtjylland i efteråret, så er hans sæsontotal fem mål, og det ville være lig med en førsteplads på Vejles topscorerliste, et enkelt mål foran Brian Nielsen med fire mål. Sidstnævnte viste fredag aften med et pragtmål, at både forsvar og Jesper Christiansen i Løvernes bur skal passe rigtig meget på alle former for skud fra Brian Nielsens støvler.

 

I de to første kampe Vejle spillede mod F.C. København i denne sæson hed træneren Ove Christensen, men efter at Vejle i de tre første kampe i år havde spillet tre gange 1-1, så blev Ove Christensen fyret – og erstattet af SAS Ligaens eneste trænerduo, Lasse Christensen og Ole Schwennesen. Førstnævnte har aldrig træner SAS Liga før, mens Ole Schwennesen har fem kampes erfaring fra SønderjyskE i sæsonen 2005/06. De fem kampe endte med en sejr og fire nederlag.

 

Vejles nye trænerduo, Lasse Christensen og Ole Schwennesen, er sammen kommet forholdsvis fint fra start, for efter tre kampe kan de se tilbage på 0-0 mod AC Horsens, 3-2 over SønderjyskE og et meget bittert 2-3 nederlag til FC Midtjylland.

 

Selvom Vejle spillede en meget fin kamp mod FC Midtjylland, så resulterede det alligevel i nul point, og derfor er Vejle stadig en meget stor del af nedrykningskampen. Vejle ligger pt. nummer ti, men har blot et enkelt points forspring til AC Horsens og to point ned til SønderjyskE. Det betyder, at Vejle helt sikkert kommer til PARKEN meget opsatte på at tage et eller tre overraskende point med hjem til Vejle, og som de spillede i den første time mod FC Midtjylland, så skal Løverne passe på.

 

Vejle kommer til PARKEN uden Allan Olesen, da han afsoner karantæne for det røde kort han fik i det 94. minut i kampen mod FC Midtjylland, da han lavede en såkaldt nødbremse mod Ulvenes Jonas Borring.

 

 

Kilde: www.danskfodbold.com og www.nipserstat.dk

 

 

KB Parken B1903
CMS - Content Management System By SiteLoom