Onsdag aften er det den 34-årige Peter Rasmussen der skal dømme kampen mellem de allerede nedrykningsklare HB Køge og F.C. København, og kampen bliver 25. gang Peter Rasmussen skal dømme en kamp med deltagelse af de københavnske Løver.
Af Jan Eliassen
Det er seks år siden, at Peter Rasmussen for allerførste gang dømte en kamp hvor F.C. København var det ene af de to hold. Tilbage i april 2004 var Peter Rasmussen dommer da Løverne slog Skive IK i kvartfinalen af DBU’s Landspokalturnering. Skive formåede at holde stand indtil midt i 2. halvleg, men så afgjorde Peter Møller opgøret med to scoringen på blot seks minutter.
Det er ikke så læge siden at Peter Rasmussen senest dømte et FCK-kamp. Det var i midten af april i en SAS Ligakamp mod Esbjerg fB. Her bragte Byens Hold sig foran 3-0 i det 59. minut, og dermed lignede det en stille og rolig sejr der blot skulle køres i land. Sejren var dog for alvor heller ikke i fare, men det lykkedes rent faktisk for Esbjerg at få reduceret et par gange, inden Peter Rasmussen kunne fløjte opgøret af og indberette en københavnsk 3-2 sejr til DBU.
Alt i alt så er status for de 24 hidtidige opgør at F.C. København har vundet 17 kampe, spillet to uafgjort og tabt fem kampe. Målscoren er 45-16 med Løverne nævnt først.
Peter Rasmussen, HB Køge og F.C. København
Der er ikke den vilde historik at trække på når F.C. København og nystiftede HB Køge kun har mødt hinanden to gange. Men rent faktisk har Peter Rasmussen dømt dette opgør en gang. Tilbage i oktober 2009 mødtes de to hold på SEAS-NVE Park, og også i denne kamp blev det til en københavnsk 2-0 sejr på udebane. Mikael Antonsson gjorde det til 1-0 og Jesper Grønkjær scorede kampens sidste mål til 2-0.
Gule kort, røde kort og straffespark
I løbet af de første 24 kampe har Peter Rasmussen vist spillere fra F.C. København det gule kort 18 gange. To spillere har begge set ”ostemaden” to gange, og det er Jesper Bech og Hjalte Bo Nørregaard, mens yderligere 14 spillere så hver har fået en enkelt gult kort.
Peter Rasmussen har aldrig udvist en spiller fra F.C. København.
Hvad angår straffespark, så har Peter Rasmussen dømt et enkelt straffespark til F.C. København i SAS Ligaen. Den var den 24. september 2008, hvor Morten Nordstrand, i Løvernes 2-1 sejr over FC Nordsjælland, bragte F.C. København foran 1-0. I SAS Ligaen har Peter Rasmussen aldrig dømt et straffespark mod Løverne.
Peter Rasmussen og denne sæsons SAS Liga
Peter Rasmussen har i denne sæson dømt 13 SAS Ligakampe, hvor den seneste var i søndags da han dømte kampen mellem FC Nordsjælland og Randers FC. De 13 kampe er endt med at hjemmeholdet har vundet fem gange, to kampe er endt uafgjort og udeholdet har så vundet seks gange.
Lars Christoffersen har blot uddelt 18 gule kort, og har også kun dømt et enkelt straffespark. Det tilfaldt AGF da de slog onsdagens modstander fra HB Køge tilbage i 4. runde.
De øvrige dommere
Det bliver linjedommerne Henrik Sønderby og Peter Theis Marcussen der skal assistere Peter Rasmussen, mens det er Kenn Hansen der har fået posten som opgørets 4. dommer.
Kilde: www.danskfodbold.com og www.nipserstat.dk



















