Dagsdato
FCK's officielle website

Countdown to KickOff
Countdown to KickOff
FC Spartak Moskva vs. FCK
Countdown to KickOff
Træningskamp  7 feb. 2012 kl. 19:00
1 F.C. København 39
2 FC Nordsjælland 35
3 FC Midtjylland 30
4 AC Horsens 29
5 AGF 29
6 Silkeborg IF 26
7 AaB 26
Modstanderen

Cliftonville FC er nok et nyt bekendtskab for mange danske fodboldfans, men på de britiske øer er det en gammel klub, der har rødder helt tilbage til 1879. Dermed er klubben den ældste på den irske ø, der i dag er opdelt i Irland og Nordirland.

 

Cliftonville FC hører til den nordirske del og er beliggende ca. 30 km sydvest for hovedstaden Belfast. Klubbens normale hjemmebane er Solitude Park, hvor man har holdt til siden slutningen af 90’erne – 1890’erne, altså! Det var dog ikke dette stadion, der lagde græs til de to klubbers første møde i UEFA Cup’en, idet den kamp var henlagt til byen Lurgan.

 

Cliftonville FC var en amatørklub helt frem til begyndelsen af 1970’erne. Det er ikke fordi, de 129 år har kastet voldsomt mange titler af sig til Cliftonville FC, men nogle stykker er det da blevet til. Mesterskabet har man fået i hus 3 gange – de første gange var i 1906 og 1910 og senest var i 1998. Samme år kunne man endda have sikret sig The Double, men tabte pokalfinalen mod Portadown uden kamp, fordi man havde benyttet en ulovlig spiller i semifinalen… det er dog blevet til 8 pokaltitler gennem tiderne, men de 7 af dem blev vundet inden 1910. Den eneste pokaltriumf i nyere tid daterer sig til 1979, og desuden vandt man Liga Cup’en i 2004.

 

Sidste sæsons 3. plads i ligaen er klubbens bedste siden mesterskabet i 1998, og længe lå man faktisk i toppen af tabellen og lignede et godt bud på et mesterhold. I sidste ende måtte man dog se sig distanceret af Linfield med 14 point og sluttede på 3. pladsen.

 

Cliftonville har tidligere deltaget i europæisk fodbold og tilmed også mødt et dansk hold før, nemlig AaB i 1996, hvor man var i Intertoto-pulje sammen med Standard Liege, VfB Stuttgart og Hapoel Haifa. Nordirerne hentede sit eneste point i puljen ved at spille 1-1 i Haifa, og i Aalborg blev det til et nederlag på 0-4.

 

Som regerende mestre mødte man i 1998 slovakiske Kosice og tabte 1-5 hjemme og 0-8 i Slovakiet, og dermed sluttede Champions League-eventyret i den omgang. I 2000 stod den igen på Intertoto-spil, men man tabte sammenlagt til moldaviske Tiraspol. Sidste år gik det bedre, da man skrev klubhistorie ved for første gang at ekspedere et andet hold ud af en europæisk turnering. Det gik ud over FC Dinaburg fra Letland, der endda havde fået 1-1 i den første kamp i Belfast. Men Cliftonville vandt 1-0 i Letland og sikrede sig adgang til næste runde, hvor man mødte overmagten i belgiske KAA Gent.

 

Nu står man for første gang som deltager i UEFA Cup'en, og selv om der kun er tale om kvalifikationskampe, så er det en stor begivenhed for den lille nordirske klub. Med 0-4 hjemme i det første opgør gør man sig ingen illusioner om et samlet avancement - men mindre kan også gøre det, og spillerne kommer uden tvivl til København for at kæmpe for klubbens ære og den lille håndfuld trofaste fans, der ventes at gøre dem følgeskab.

KB Parken B1903
CMS - Content Management System By SiteLoom