Til hver af årets fire sidste hjemmekampe i SAS Ligaen giver F.C. København og Carlsberg fire fraktioner mulighed for at vinde rejser til F.C. Københavns UEFA Cup-udekamp mod Club Brugge den 17. december i Belgien.
Konkurrencen afholdes i pausen. Her dyster fire fans fra fire FCK-fraktioner i den nærmest legendariske FCK-konkurrence ’Overligger’, der kort fortalt går ud på at ramme overliggeren på målet – et spil, F.C. Københavns spillere dyster i efter hver træning.
Reglerne er meget enkle: Det gælder om hvilken fraktion, der kan ramme overliggeren flest gange på fire forsøg. Vinderfraktionen tager to rejser til Belgien. Hvert skud der rammer overliggeren præmieres i øvrigt også med fem store, iskolde Carlsberg.
Fraktionerne fundet
I de sidste par dage har mange FCK-fraktioner tilmeldt sig dysten, der vil bevise hvilken fraktion, der har den bedste teknik og præcision på en fodboldbane. 16 fraktioner skulle bruges, men da 17 har tilmeldt sig, har vi valgt at tage den sidste fraktion med også, således at fem fraktioner dyster til den sidste kamp i år i SAS Ligaen. De 17 fraktioner er:
- Urban Crew
- Torcida
- President's Lounge
- Copenhagen Champs
- IQ10
- Fraktion Lunder
- Snake City Lions
- DonsDrenge
- GALLNINGE
- Det Gyldne Hjørne
- F.C. København's Disciple
- Copenhagen Capitals
- Sons of Copenhagen
- Copenhagen Lads
- Copenhagen Disorderly
- Kopenhagen Keys
- Cooligans

Det Gyldne Hjørne vandt
Der var premiere på Overligger i pausen i kampen mellem F.C. København og OB. De fire ovenstående fraktioner var klar til at dyste om øl og udebanerejser på en (meget) glat græsplæne. Det betød, at flere af fraktionerne havde nogle lidt specielle spark samt et par ture på rø..., da vægten blev lagt lidt for langt bagover i bestræbelserne på at få bolden op i overliggerhøjde.
Efter de fire forsøg til hver fraktion var facit, at Torcida og Det Gyldne Hjørne begge havde ramt én gang hver, mens President's Lounge og Fraktion Lunder ikke havde haft held med deres fire skud. Vinderen skulle derfor findes med ét spark mod midterlinien. Den der kom tættest på af Torcida og Det Gyldne Hjørne ville vinde de to rejser til Brügge. Her viste Det Gyldne Hjørne imponerende præcision med et skud kun en meter fra midterlinien, og den lille fraktion kunne modtage hyldesten fra de over 26.000 i PARKEN. Torcida kunne gå tilbage til Stemningstribunen med fem ølkuponer, da man stadigvæk bliver præmieret med øl for hvert ramt skud på overliggeren.
PARKEN Event TV filmede hele konkurrencen til storskærmene, og det klip kan du se nedenfor. Vi beklager, at lyden er forsvundet fra klippet, men håber alligevel klippet falder i god jord.
>>> Se billeder fra kampen og Overligger her!



















