Når navnet er “Knut” og når der er bopæl i Tyskland, så er det nærliggende at tænke på en lille isbjørn, men dommeren i torsdagens opgør i Valencia er nu en helt almindelig 39-årig tysker ved navn Knut Kircher fra byen Rottenburg.
Af Jan Eliassen
Knut Kircher har været dommer under det tyske fodboldforbund siden 1997. Han har dømt 2. Bundesliga siden 1998, hvor det blev til 78 kampe. Siden da har Knut dømt over 110 kampe i den bedste tyske række siden han i 2002 blev forfremmet til dommer i 1. Bundesliga. Rent fysisk vil mange af spillerne på torsdag opleve at de vil være noget mindre end Knut Kircher, for med sine 93 kilo og 196 cm, så er Kircher en mand der fylder godt i landskabet.
I sidste sæson dømte Knut Kircher 15 kampe i 1. Bundesliga, og fik i løbet af de 1350 minutter (plus det løse) uddelt ikke færre end 56 gule samt to røde kort. At han gennem hele sæsonen holdt et passende højt niveau, blev belønnet med, at Knut Kircher fik lov til at dømme den tyske pokalfinale mellem Bayern München og Borussia Dortmund. I finalen bragte Luca Toni hurtigt favoritterne fra Bayern foran, men Dortmunds Mladen Petric sørgede med sin udligning til 1-1 i sidste minut for, at Knut fik lov til at dømme 120 minutters finalefodbold. Det blev dog alligevel Bayern der fik overrakt pokalen, da Luca Toni også scorede i den forlængede spilletid, og dermed sikrede Bayern en 2-1 triumf og den tyske ”The Double”.
I 2004 blev Knut Kircher FIFA dommer, og hans første internationale opgave var en VM-kvalifikations kamp mellem Andorra og Rumænien, sidstnævnte vandt med 5-1. Siden da er det blevet til en jævn blanding af kvalifikationskampe til EM og VM samt en lang række kampe forskellige UEFA Cup kampe.
Sidste sæson dømte han tre kampe i selve UEFA Cuppen, hvoraf den ene af dem var i gruppespillet i F.C. Københavns gruppe. Her dømte han opgøret mellem topopgøret mellem Athletico Madrid og Panathinaikos, en kamp spanierne vandt med 2-1 og dermed også sikrede sig 1. pladsen i gruppe B.
De meget fodboldinteresserede – og det skal være dem med en god hukommelse – vil også kunne huske, at Knut Kircher dømte returkampen på Alfheim Stadion mellem Tromsø og Esbjerg fB den 25. august 2005 i 2. kvalifikationstunde af UEFA Cuppen. Esbjerg vandt godt nok kampen med 1-0, men da de havde tabt med de samme cifre hjemme, så måtte der forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence til. Her var Trømsø bedst, og dermed var det ærgerligt nok nordmændene som Knut Kircher kunne notere som vindere i hans kamprapport.
Selvom Valencia CF må betegnes om en meget stor opgave for F.C. København, så vil det alligevel ikke gøre noget, at det igen er et dansk hold der har vundet efter 90 minutters fodbold dømt af tyske Knut …
På sidelinierne fra Knut Kircher hjælp af liniedommerne Carsten Kadach og Stefan Lupp, mens det er Michael Kempter der er 4. dommer. De tre sidstnævnte herrer er ligeledes fra Tyskland.





















