DBUs Elitedommergruppe har udpeget Emil Laursen til at dømme top-opgøret i SAS Ligaen mellem F.C. København og AaB i PARKEN, søndag den 27. august klokken 18.00. Emil Laursen har endnu ikke dømt F.C. København i indeværende sæson, men har været i ilden fire gange til kampe mellem andre hold.
Seneste kamp Emil Laursen dømte, hvor Byens Hold var den ene deltager, var kampen mod FC Nordsjælland på Farum Park den 26. april 2006. Kampen endte 1-1 og huskes nok bedst for at være den kamp der blev udsat på grund af pludselig snestorm over det nordsjællandske måneden før.
På linjerne assisteres han af Jesper Petersen og Michael Johansen.





















