Dagsdato
FCK's officielle website

Countdown to KickOff
Countdown to KickOff
FC Spartak Moskva vs. FCK
Countdown to KickOff
Træningskamp  7 feb. 2012 kl. 19:00
1 F.C. København 39
2 FC Nordsjælland 35
3 FC Midtjylland 30
4 AC Horsens 29
5 AGF 29
6 Silkeborg IF 26
7 AaB 26
Modstanderen

Alene inden for F.C. Københavns 14-årige levetid har Manchester United vundet det engelske mesterskab 8 gange, FA Cup’en 4 gange og Champions League en enkelt gang! Og skal man have overblik over alle klubbens pokaler siden den blev stiftet i 1878, så skal man ikke bare åbne et enkelt pokalskab men tage en lommeregner med rundt i en hel pokal-lagerbygning…


Hvis man voksede op med engelsk tips-fodbold i 70’erne vil man sikkert huske, at Manchester United måtte en ydmygende tur ned i den næstbedste række. Det var i foråret 1974, og det er for længst gået over i historien, at det var den tidligere United-stjerne Denis Law, der stod bag den scoring, der endegyldigt beseglede hans gamle klubs skæbne – og som om det ikke var nok, så gjorde han det som Manchester City-spiller på Old Trafford!


På det tidspunkt var der kun gået 6 år siden Manchester United havde hjemført ”pokalen med de store ører”, som Europa Cup’en for Mesterhold blev kaldt. På Wembley blev Benfica efter forlænget spilletid besejret med 4-1 i en historisk finale, og 3 af scoringerne blev signeret de måske allerstørste legender i Uniteds glorværdige historie, Bobby Charlton og George Best.


Charlton, som siden er blevet til Sir Bobby, er netop fyldt 69 år og har haft en fornem karriere både på og uden for banen, og i dag beklæder han en post som direktør i klubben. George Best gik derimod fra den ene nedtur til den anden, efter – og endda før – han definitivt stillede støvlerne på hylden. Han kæmpede alle sine dage med alkoholproblemer og døde sidste år i november, kun 59 år gammel.

 

United kom hurtigt op igen efter nedrykningen i ’74 og selv om det blev til en pokaltriumf i 1977, så var det Liverpool, der totalt dominerede engelsk fodbold i den periode. Men i 1986 lagde klubledelsen en grundsten, som skulle vise sig at blive et vigtigt og urokkeligt fundament for den næste snes år – ansættelsen af Alex Ferguson som manager. Den dengang 45-årige skotte havde allerede vundet alt hvad der var værd at vinde i Skotland med Aberdeen og endda også Europa Cup’en for pokalvindere efter finalesejr over Real Madrid. Ferguson var kort sagt klar til større udfordringer, og de fås næppe større end i Manchester United.

 

I hans første år i managerstolen skete der ikke alverden, men i 90’erne begyndte der at ske ting og sager, og så er vi tilbage ved den indledende konstatering: imponerende 8 nationale mesterskaber på 14 sæsoner. Og kulminationen var vel 1998-99-sæsonen, hvor man vandt "The Treble": ligaen, FA Cup'en OG Champions League. Med Peter Schmeichel nåede man finalen mod Bayern München og vendte på højdramatisk vis 0-1 til 2-1 i overtiden efter sejrsmål af norske Ole Gunnar Solskjær. Det norske ”baby face” er – ligesom Gary Neville, Paul Scholes og Ryan Giggs – stadig i klubben og endda har fået et fornemt comeback i denne sæson.

 

De seneste 3 sæsoner – og pudsigt nok siden ikonet David Beckham skiftede til Real Madrid – er mesterskabet havnet i London hos først Arsenal og siden Chelsea to gange, men United er – siden sæsonen 1992-93, hvor Premier League blev etableret – ikke sluttet dårligere end nr. 3.

 

I indeværende sæson er United også kommet godt fra start og deler p.t. førstepladsen med Chelsea efter kun at have tabt en enkelt kamp mod Arsenal. Endda hjemme på legendariske Old Trafford, som også kaldes Theatre of Dreams og i dag rummer omkring 76.000 tilskuere. Til sammenligning havde mere end halvdelen af SAS Liga-klubberne ikke engang haft 76.000 tilskuere I ALT hjemme og ude efter de første 11 liga-runder...

 

Tirsdag vil det vise sig, om Theatre of Dreams bliver en drøm eller et mareridt for de danske mestre!

KB Parken B1903
CMS - Content Management System By SiteLoom