UEFA har udpeget dommeren til Champions League-braget mellem Manchester United og F.C. København. Det bliver den yders rutinerede hollandske dommer Jan Wegereef. Den hollandske topdommer har været FIFA dommer siden 1995 og har altså dermed mere end 10 års erfaring fra international fodbold.
Wegereef har dømt i europæiske opgør med både AGF, AaB og Silkeborg involveret, i midten af 1990’erne. Derudover er det blevet til flere danske A-landskampe mod blandt andre Bulgarien, Skotland og senest mod Finland i 2005 (en kamp der gav landsholdsdebut til Jesper Christiansen og hvor Michael Silberbauer scorede kampens eneste mål).
Ved VM-slutrunden i 2002, dømte Wegereef 3-3 kampen i Danmarks pulje mellem Senegal og Uruguay. I den kamp uddelte han 12 gule kort. På europæisk klubplan er det, i de senest fem sæsoner, blevet til 18 kampe, der har afstedkommet 62 gule og 4 røde kort.
Jan Wegereefs seneste kamp i Champions League regi, var sidste rundes opgør mellem CSKA og Hamburger SV i Moskva. Kampen endte 1-0 til CSKA Moskva og der blev uddelt fire gule, samt et rødt kort.
Til at assistere sig på linierne, har han landsmændene Hans ten Hoove og Wilco Lobbert





















