Søndagens dommertrio er blevet udpeget, og det bliver Nicolai Vollquartz, der skal styre braget i PARKEN mellem F.C. København og Brøndby IF. Linierne bliver passet af Torben Jensen og Ole V. Hansen.
Seneste FCK-kamp Vollquartz dømte, var pokalkampen mod Thisted FC, hvor det hele som bekendt endte i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence. I sidste ende vandt de danske mestre sammenlagt med 4-1 i det nordjyske.
























