Elias Jelert

Ugen der gik (41/2021)

ENDNU EN TALENT-DEBUTANT
Søndag aften kom Elias Jelert på banen i stedet for William Bøving efter 79 minutters spil, og dermed fik endnu en spiller fra Talentafdelingen debut på klubbens førstehold.

Elias kom til Talentafdelingen for syv år siden fra Virum/Sorgenfri Boldklub og skrev seniorkontrakt i august i år.

Elias har allerede fået en del seniorminutter i løbet af året i reserve- og træningskampe, og han var bl.a. også med på sommerens træningslejr i Østrig:
23.02.21 h 0-1 HB Køge – indskiftet den sidste halve time
15.03.21 h 2-2 Vejle - spillede hele kampen
29.03.21 h 5-3 Fremad Amager – indskiftet i pausen
12.04.21 h 1-1 Brøndby – indskiftet det sidste kvarter
04.05.21 h 2-1 FC Nordsjælland – spillede hele kampen (70 min.)
24.06.21 h 1-1 Hvidovre – startede inde og spillede 1. halvleg
29.06.21 h 3-1 Lyngby – indskiftet i den sidste halve time
05.07.21 n 1-0 CSKA Moskva – indskiftet de sidste syv minutter
27.09.21 h 1-2 Brøndby - indskiftet i pausen
06.10.21 h 2-2 FC Nordsjælland – spillede hele kampen
13.10.21 h 4-1 Hillerød – indskiftet det sidste kvarter

Elias Jelert
Elias Jelerts "seniordebut" mod HB Køge i februar. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


I september blev Elias for første gang udtaget til U19-landsholdet og fik debut:
04.09.21 u 6-1 Norge - indskiftet 20 minutter før tid
07.09.21 u 1-0 Polen – startede inde og spillede 70 minutter

>> Se interview med Elias her


U19 IKKE I KAMP
U19 var ikke i kamp i weekenden, men topper fortsat tabellen efter max-point for syv runder – se selv her.

På lørdag kl. 14 møder holdet Esbjerg på udebane.


U17 TIL TOPS
U17 vandt fredag eftermiddag en flot 3-1-sejr ovre FC Nordsjælland efter 2-0 ved pausen.

Noah Donovan Sahsah scorede allerede efter to minutter, og Cornelius Olsson øgede efter 20 minutter. Fem minutter efter pausen gjorde Emil Winther Højlund det til 3-0, inden nordsjællænderne reducerede midt i 2. halvleg.

Cornelius Olsson
Centerforsvarer Cornelius Olsson kom på tavlen mod FC Nordsjælland. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Det var den femte sejr i syv kampe, og holdet fører lige nu U17-ligaen, hvor det er tæt i toppen og holdene ikke har spillet lige mange kampe. Se stillingen her.

På lørdag skal U17 til Esbjerg, som er det eneste hold uden point.


U15 OG U14
U15 tabte i lørdags 0-3 til nordsjællænderne, som har maksimumpoint efter syv runder, mens vores drenge ligger nr. midt i rækken på en 8. plads. Se stillingen her.

U14 sluttede efteråret godt af med en sejr over FC Nordsjælland og har nu spillet alle sine ti kampe i den halvsæson, der slutter nu. Holdet ligger p.t. nr. 2, men den endelige placering afhænger af de andre holds manglende kamp – se stillingen her.


B1903
03’erne har spillet to kampe, siden vi sidst var ”igennem”. Først blev det 0-0 ude mod Avartas nedrykkere fra 2. division, og i lørdags tabte 03’-erne 1-4 hjemme til Frederikssund. 03’ernes enelige mål blev scoret af Søren Bech Jensen.

På lørdag kl. 13 går turen til en udekamp i Greve.


KB PÅ TAVLEN
KB’s serie 1-hold fik sin første sejr i onsdags, da de hjemme på Frederiksberg Idrætspark slog Skovshoved IF 2 med 1-0. Andreas Winde-Wiemer blev matchvinder efter en times spil. KB ligger stadig sidst, men kan næste gang - lørdag den 30. oktober - hale ind på Vanløse IF 2, der ligger næstsidst.


OLDBOYS SLUTTEDE MED EN SEJR
KB/FCK’s oldboys rundede sæsonen af med en 3-1-sejr over AB og sluttede sæsonen på en fjerdeplads.


POKALDERBY I SIGTE
KB/FCK’s oldboys møder mandag den 1. november B1903 i oldboys-pokalturneringen – dette moderklub-derby finder sted på B1903’s anlæg kl. 20.15.