Træningskampene i Østrig

Under sommerens træningslejr i Østrig er der planlagt tre kampe mod hold fra Rusland, Ukraine og Kroatien:

  • Tirsdag den 2. juli, kl. 18.00 mod FC Orenburg, Rusland på Parktherme Arena i Bad Radkersburg
  • Fredag den 5. juli, kl. 17.00 mod Shakhtar Donetsk, Ukraine på Lavanttal-Arena i Wolfsberg
  • Mandag den 8. juli, kl. 17.00 mod NK Osijek, Kroatien på Stadion Kumberg i Kumberg

Shakhtar har vi mødt før i træningskampe, mens de andre hold er nye bekendtskaber. Hvis NK Osijek lyder bekendt, er det klubben, hvorfra vi hentede Robert Mudrazija i vinter.

Truppen rejser til Østrig søndag den 30. juni og hjem igen tirsdag den 9. juli, og hovedkvarteret er som sædvanlig i Bad Radkersburg i den sydøstlige del af landet, tæt på grænsen til Slovenien.

Vi er ved at undersøge mulighederne for at streame de tre kampe - nærmere info følger i givet fald.

Som tidligere annonceret spiller vi desuden træningskamp fredag den 28. juni, kl. 12 mod Fremad Amager på træningsanlægget Nummer 10, hvor der er fri adgang.