Test af live statistik mod SønderjyskE

Test af live statistik mod SønderjyskE

Er du en af dem, som altid har undret sig over, hvor meget Daniel Amartey løber under en kamp, eller hvor mange succesfulde afleveringer Christian Poulsen fyrer af? Så kan du få svaret på søndag, hvor vi betatester vores nye live stats-funktion på vores mobilsite www.teliaparkenlive.dk. Her vil du kunne følge kampens forløb i tal direkte fra din mobil, mens du overværer kampen mod SønderjyskE. 
  
Statistikken leveres i samarbejde med Prozone og giver et detaljeret billede af kampens hændelser. Der er blandt andet end direkte sammentælling af frispark, hjørnespark, offsidekendelser samt statistik på de enkelte spilleres præstationer. 
 
Har du input til testen eller til, hvordan det kunne blive endnu bedre, vil vi være taknemlige. Du kan sende feedback direkte til os via mobiltelefonen.