Næste kamp: OB venter

Sæsonkort: Alle pladser frigivet

Så er alle pladser, der ikke blev fornyet, blevet frigivet i offentligt salg. Dermed har du nu mulighed for at sikre dig nogle af de mest attraktive pladser på stadion - enten som ny sæsonkortholder, eller som eksisterende sæsonkortholder, der længe har luret på om pladsen til venstre fire rækker nede bliver ledig. Måske er du heldig.

Har du allerede købt sæsonkort, men ønsker at bytte plads, kan dette gøre ved at henvende sig til vores sæsonkortkundeservice eller i MegaStore. Det koster 150,- i administrationsgebyr at skifte plads - og dette gebyr betales i MegaStore, hvor man samtidig kan hente sit kort. 

Har du brug for hjælp til dit køb eller har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til saesonkort@fck.dk - eller ringe til kundeservice på 7199 7141. Telefonen er åben i hverdage fra kl. 10-16.