Pierre Bengtsson og Benjamin Verbic jubler

Pierre: Det er helt uvirkeligt!

Der var glæde i den svenske lejr på Nummer 10 her til formiddag, efter at landsholdet mandag aften spillede 0-0 i Italien og kvalificerede sig til VM i Rusland!

Robin Olsen var endnu ikke kommet tilbage fra mandagens 0-0-kamp, men både Pierre Bengtsson, Erik Johansson og Mikael Antonsson var naturligvis glade og stolte over Robin og holdkammeraternes indsats:

"Det er helt uvirkeligt, og vi var presset det meste af kampen, hvor italienerne havde bolden i omkring 75 % af tiden, men vi forsvarede os godt, og Robin havde nogle gode redninger," sagde Pierre.

"Endelig var det vores tur! For fire år siden tabte vi i play-off til Portugal, og for otte år siden kom vi heller ikke til VM i Sydafrika, og så slår vi Italien ud... det er jo sindssygt," lyder det fra Pierre, der flere gange har været inde omkring den svenske landsholdstrup, men ikke har været i kamp siden Sverige spillede 2-2 mod Danmark i EM play-off i 2015.

24 A-landskampe er han noteret for på positionen, hvor svenskerne jo historisk er meget stærkt besat, og pladsen som venstre back sidder Ludwig Augustinsson jo på i øjeblikket.

Hvis Robin holder sin plads i truppen, har vi foreløbig to mand kvalificeret til VM - i forvejen var Serbien med Andrija Pavlovic klar, og så må aftenen vise, om vores danskere spillere også har en VM-plads at slås for!