Karantænesituationen

Karantænesituationen

I mandagens kamp mod Esbjerg fB – en kamp der stadig frembringer ærgrelse over det sene pointtab – fik en enkelt spiller fra F.C. København et gult kort. Kortet gik til Igor Vetokele, og havde en værdi af seks strafpoint, men da det var Vetokeles første gule kort overhovedet i Superligaen, så er han stadig minimum to gule kort fra en karantænedag. 

F.C. København har otte mand i farezonen til en karantænedag.

Fordelingen af karantænepoint i F.C. København: Andreas Cornelius (39 strafpoint), Pierre Bengtsson (33 strafpoint), Thomas Delaney (27 strafpoint), Claudemir (24 strafpoint), Daniel Braaten (16 strafpoint), Rúrik Gíslason (16 strafpoint), Kris Stadsgaard (14 strafpoint), Olof Mellberg (13 strafpoint), Christian Bolaños (12 strafpoint), Nicolai Jørgensen (10 strafpoint), Christoffer Remmer (9 strafpoint), Johan Wiland (6 strafpoint), Youssef Toutouh (6 strafpoint), Igor Vetokele (6 strafpoint), Georg Margreitter (4 strafpoint), Thomas Kristensen (4 strafpoint) og Fanendo Adi (4 strafpoint). 

Spillere markeret med fed er i karantænefare. 

Ingen spillere fra FC Nordsjælland er i karantæne. 

En spiller får karantæne, når disse strafpointgrænser passeres: 15, 30, 44, 58, 72, 86, 100, 114, 128 og derefter individuelt.

Advarsler udløser 3 (mild), 4 (middel) eller 6 (grov) strafpoint, og der gives 9 strafpoint i tillæg ved to gule kort. Rent rødt giver udover de 3/4/6 strafpoint også 24 point i tillæg.