Nicolai Boilesen

Boilesen: Vores gode bølge er vist slut nu

"Det var en forfærdelig præstation!" lød det fra Nicolai Boilesen.

"Vi spillede simpelthen forfærdeligt i dag, og meget mere er der ikke rigtigt at sige. Alle kan se, at det ikke var godt nok."

"Det var et reality-check, efter at vi har leveret rigtig godt i lang tid. Men det var også et wake-up call, at vi skal give os 100% hver gang, ligegyldigt hvem vi møder, for ellers får vi det svært. Det momentum og den gode bølge, vi har redet på i lang tid, den er vist slut nu. Det skal vi hurtigst muligt hjem og rette op på."