Augustinsson: Fuld tid i U21-sejr

Ludwig Augustinsson gjorde en god figur, da Sverige i aftes vandt 1-0 på udebane i Novi Sad mod Serbien. 

Augustinsson fik alle 90 minutter i venskabskampen og spillede dermed sin tiende kamp for U21-holdet.

Da de svenske seniorer samme aften vandt med 2-0 over Moldova, var det uden Mikael Antonsson, der først blev udtaget, men siden måtte melde fra på grund af en mindre skade. 

Her til aften er såvel Rúrik Gíslason, Daniel Amartey og Tom Høgli i aktion for deres respektive landshold.