Oversigt over sæsonkortet

Her er programmet for Mesterskabsspillet

Kampprogrammet for Alka Superligaens Mesterskabsspil er netop blevet offentliggjort. Her står det klart, at vi skal spille 5 hjemmekampe - heriblandt et hjemmederby i 33. spillerunde. 

Den første hjemmekamp spiller vi i den anden weekend af april mod FC Nordsjælland, og så slutter vi af hjemme med badedyr og feststemning mod SønderjyskE den sidste weekend i maj. 

Her er vores kampe i mesterskabsspillet 
Runde 27: SønderjyskE – F.C. København 
Runde 28: F.C. København – FC Nordsjælland 
Runde 29: Brøndby - F.C. København 
Runde 30: F.C. København – FC Midtjylland 
Runde 31: F.C. København – Lyngby 
Runde 32: FC Nordsjælland - F.C. København 
Runde 33: F.C. København - Brøndby 
Runde 34: FC Midtjylland - F.C. København 
Runde 35: Lyngby - F.C. København 
Runde 36: F.C. København – SønderjyskE 

Bemærk, at de endelige spilletidspunkter endnu ikke er fastlagt. Vi forventer det sker inden for de kommende dage og vil annoncere det på FCK.DK, når det er sket. 

Køb et sæsonkort til Mesterskabsspillet 
Du kan allerede nu sikre dig din plads til hjemmekampene samt mindst et opgør i DBU Pokalen ved at købe et kort til mesterskabsspillet. Kortet koster fra kun 300,- for børn og 350,- for voksne. Samtidig får du 10% rabat, hvis du vælger at gentegne kortet til næste sæson 2017/2018. 

Alle, der har købt sæsonkort for hele sæsonen samt halvårssæsonkort har naturligvis sikret deres plads for Mesterskabsspillet.


Særlig info omkring dialog vedrørende Derby 
Det står nu fast, at Brøndby IF og FC København skal mødes i runde 29 og runde 33 i Mesterskabsspillet i Alka Superligaen. Der har siden derbyet i Telia Parken i februar været dialog mellem vores to klubber om at finde en fair løsning på problematikken omkring de respektive udebaneafsnit i hhv. Telia Parken og Brøndby Stadion. Begge klubbers fangrupperinger har deltaget i denne dialog for at sikre fuld opbakning til en fælles aftale. Arbejdet er endnu ikke afsluttet, og resultatet af arbejdet vil blive kommunikeret så snart arbejdet er færdiggjort.