Pointdeling i Haderslev

Pointdeling i Haderslev

Søndag den 7. august 2016, kl. 16.00 på Sydbank Park. Alka Superligaen, 4. runde

SØNDERJYSKE-F.C. KØBENHAVN 1-1 (0-1)

23.: 0-1 Benjamin Verbic – elegant spillet helt fri i feltet af Kasper Kusk og sætter den køligt med en flad inderside uden for keeperens rækkevidde

63.: 1-1 Simon Kroon – et langt indkast fra højre snittes videre, Dal Hende header den ind på Kroon, og den går i mål via stolpen

6.054 tilskuere. Dommer: Michael Tykgaard

F.C. Købehavn:
31 Robin Olsen – 22 Peter Ankersen, 25 Mathias Zanka Jørgensen, 5 Mikael Antonsson, 3 Ludwig Augustinsson – 17 Kasper Kusk (63.: 33 Rasmus Falk), 16 Jan Gregus (82.: 24 Youssef Toutouh), 8 Thomas Delaney (anf.), 7 Benjamin Verbic - 19 Federico Santander, 23 Andrija Pavlovic

Ikke benyttet: 1 Stephan Andersen, 2 Tom Høgli, 9 Bashkim Kadrii, 15 Mikael Antonsson, 32 Danny Amankwaa

SønderjyskE:
1 Marin Skender – 3 Marc Pedersen, 26 Pierre Kanstrup (anf.), 31 Matthias Maak, 7 Marc Dal Hende – 10 Nicolaj Madsen, 18 Adama Guira (60.: 6 Simon Kroon), 15 Troels Kløve (79.: 14 Mikkel Hedegaard), 11 Johan Absalonsen – 30 Marcel Rømer – 17 Mikkel Uhre (75.: 9 Tommy Bechmann)

Ikke benyttet: 35 Nicolaj Laursen, 2 Nicolaj Ritter, 22 Erik Nissen, 25 Emmanuel Okwi


Holdene
I forhold til Astra-kampen i onsdags startede Kusk, Gregus og Pavlovic i stedet for Falk (bænken), Kvist (ikke udtaget) og Cornelius (skadet på grund af forstrækning i Astra-kampen). På bænken var Bashkim med for første gang siden Crusaders-kampene. Sammenlignet med FCN-kampen sidste lørdag startede Augustinsson, Johansson og Verbic i stedet for Høgli, Antonsson og Falk.

SønderjyskE havde skiftet Kroon og Bechmann ud med Kløve og Uhre efter de i torsdags kvalificerede sig til Europa League-playoff med 1-1 hjemme mod Zaglebie Lubin.


Chancer
12. Kusk spiller Pavlovic helt fri i feltet, men Skender går godt ud og parerer afslutningen
15. Pavlocic header lige på Skender efter Ankersen-indlæg
17. Midt for mål header Santander over på Augustinsson-indlæg
27. Robin giver retur på indlæg fra venstre, men får lige akkurat foden på, da Absalonsen trykker af på returbolden, og bolden går over mål
36. Skender sparker en bold lige ud i feltet til Santander, men han afslutter lige på keeperen
50. Robin kan ikke holde en hæl-afslutning fra Maak, og den tager stolpen, inden han får fat i den igen
57. Pavlovic spiller Ankersen fri til afslutning i feltet, men han banker den over mål
62. Flad afslutning af Kløve, men Robin redder nede ved stolpen
86. Pavlovic header forbi på Augustinsson-indlæg
89. Verbic-hovedstød på Augustinsson-hjørne blokeres af en forsvarer
90+2. Skender går galt af en dødbold, og Santander er lige ved at få foden på ved fjerneste stolpe
90+3. Absalonsen slipper fri i vores felt, men Robin afværger godt


Matchfacts (SønderjyskE nævnt først)
Afslutninger       17-18
Skud på mål         4-7
Boldbesiddelse  36-64
Indlæg               17-20
Succesfulde afl. 67%-80%
Hjørnespark         5-4
Offside                 1-4
Frispark begået  13-14
Gule kort             3-3
Kilde: superliga.dk

Kampen i korte træk
De danske mestre dominerede massivt i de første 45 minutter efter en jævnbyrdig åbning på kampen, hvor holdene lige skulle vænne sig til de meget vanskelige forhold med regn og kraftig blæst. Snart begyndte chancerne at komme, og det sønderjyske forsvar var under pres i lange periode af halvlegen, hvor vi let kunne have lukket og slukket.

Det blev dog kun til Verbics scoring midtvejs i halvlegen, og derfor blev der pludselig spænding om udfaldet, da hjemmeholdet kom godt ud efter pausen og satte os under pres. Midt i halvlegen gav et langt indkast bonus og bragte balance i regnskabet, og kampen levede virkelig med høj intensitet og små-dramatik nede på grønsværen.

Efterhånden fik vi dog overtaget igen, mens sønderjydernes kræfter slap op, men trods meget spilovertag det sidste kvarter og et par udmærkede muligheder, formåede vi ikke at omsætte det til et sejrsmål.

Læs reaktioner m.m. på FCK.DK senere