Vidste du at...

Vidste du at...

F.C. KØBENHAVN vs NORDIRSKE HOLD
Det skulle meget gerne blive ”alle gode gange tre”, når F.C. København for 3. gang i klubbens historie møder et hold fra Nordirland i en europæisk kamp.

F.C. København har ikke tidligere mødt Crusaders FC, men første første gang et nordirsk mandskab i september 1993, og specielt returopgøret er et mange husker – eller har hørt om. Det første opgør blev spillet i Nordirland, hvor F.C. København noget overraskende tabte 0-3 til Linfield FC. Returkampen blev spillet 13 dage efter, og allerede efter 26 minutter var F.C. København foran 2-0, og dermed så det godt ud i forhold til at indhente Linfields føring. Scoringen udeblev dog, men langt inde i tillægstiden fik F.C. København frispark 5-6 meter uden for feltet. Dommeren sagde ”last action” til Lars Højer Nielsen, hvorefter Højer hamrede bolden op i trekanten. 3-0 sejren sendte kampen i forlænget spilletid, og her sikrede Kim Mikkelsen F.C. København videre avancement med en scoring til 4-0, kampens slutresultat.

> Du kan se Højers mål HER 

Anden gang F.C. København mødte et hold fra Nordirland var i juli 2008. Denne gang var modstanderen Cliftonville FC, og hvor der tilbage i 1993 var spænding om hvem der skulle gå videre, så var det ikke helt tilfældet mod Cliftonville FC. F.C. København vandt nemlig den første kamp i Nordirland med 4-0, og 14 dage senere blev det til en 7-0 sejr i returkampen.

OM CRUSADERS FC
Den nordirske lige består af 12 hold der hver især møder hinanden tre gange, hvorefter de seks øverste møder hinanden en gang i et slutspil. Crusaders FC vandt grundspillet med 76 point, fem point foran Linfield FC. I det efterfølgende slutspil vandt Crusaders FC samtlige dem kampe, og endte dermed på en sikker førsteplads, otte point foran Linfield FC.

Crusaders FC har i lighed med F.C. København ikke været i europæisk aktion endnu.

Onsdagens modstandere fra Crusaders FC har en gang tidligere mødt et dansk hold i en europæisk turnering. Det var i 1995, hvor Crusaders FC mødte Silkeborg IF i UEFA Cuppen. Silkeborg IF vandt begge kampe, først med 2-1 i Nordirland og efterfølgende med 4-0 hjemme i Silkeborg.

EUROPÆISKE FACTS
Inden onsdagens kamp har F.C. København spillet 156 kampe i de europæiske turneringer. 63 af dem er vundet, 35 er endt uafgjort og 58 kampe er tabt. F.C. København har scoret 220 mål, mens modstanderne tilsammen er noteret for præcis 200 træffere.

78 af F.C. Københavns europæiske kampe har været udekampe. 26 kampe er vundet, 20 sluttet uafgjort og 32 kampe er tabt. Målscoren på udebane er 101-108.

Danske klubber har 21 gange mødt et nordirsk hold i de europæiske turneringer. 15 kampe er vundet af de danske hold, fem er endt uafgjort og en enkelt gang har det nordirske hold vundet (Linfield i 1993). Målscoren i de 21 kampe er 62-9 i dansk favør.

Kilde: danskfodbold.com