Next stop Bad Radkersburg

Next stop Bad Radkersburg

Så er der afgang! Truppen flyver via Berlin til Graz i det sydlige Østrig, hvorfra der er en times buskørsel til hotellet i Bad Radkersburg, som har været det faste tilholdssted gennem mange år.

Når truppen vender hjem torsdag den 7. juli, er der kun fem dage til kufferterne skal pakkes igen. Tirsdag den 12. juli flyver truppen til Belfast for at spille den første Champions League-kvalifikationskamp onsdag den 13. juli, kl. 20.00 (dansk tid).

Træningslejren skal derfor bruges til at forberede såvel den europæiske kvalifikation som den hjemlige Alka Superliga bedst muligt, og ud over daglig træning byder den på tre træningskampe mod stærke østeuropæiske hold.

Teknisk direktør Johan Lange fortæller om overvejelserne bag opholdet og træningsmodstanderne:

- Om sommeren har vi altid en kort opstart, inden turneringerne går i gang, mens vi om vinteren har en længere opstart. Vi har været i Østrig den seneste halve snes år, for der er mange hold, der er på træningslejr i området, så der er mange gode modstandere at vælge mellem. Det er selvfølgelig altid et puslespil i forhold til hvem der kan hvornår, men vi prøver altid at finde hold, hvor spillerne kan komme til at spille på et højt niveau og få tempoet tilbage i benene og i hovedet, så vi hurtigt finder tilbage i matchrytmen. Det er jeg sikker på, at vi også får med de tre hold, vi skal møde i år, slutter Johan Lange.
 
>> Læs mere om vores tre modstandere på træningslejren her

Truppen til træningslejren består af hele førsteholdstruppen suppleret med Julian Kristoffersen, Frederik Bay og Joel Felix fra U19-holdet. Ludwig Augustinsson, Erik Johansson og Robin Olsen støder til truppen torsdag den 30. juni. Her skulle Jan Gregus også være ankommet, men det er aftalt, at han først rejser til Østrig søndag den 3. juli.

1. Stephan Andersen
2. Tom Høgli
3. Ludwig Augustinsson
4. Pelle Nilsson
5. Erik Johansson
6. William Kvist
7. Benjamin Verbic
8. Thomas Delaney
9. Bashkim Kadrii
11. Andreas Cornelius
15. Mikael Antonsson
17. Kasper Kusk
19. Federico Santander
20. Christoffer Remmer
22. Peter Ankersen
23. Andrija Pavlovic
24. Youssef Toutouh
25. Mathias Zanka Jørgensen
30. Joel Felix (U19)
31. Robin Olsen
32. Danny Amankwaa
33. Rasmus Falk
34. Marcus Mathisen
35. Aboubakar Keita
37. Julian Kristoffersen (U19)
38. Frederik Bay (U19)
41. Kim Christensen
Jan Gregus