Hjalte jagter Old Boys-pokalen

Hjalte jagter Old Boys-pokalen

Vores i forvejen succesfulde Old Boys-hold har i foråret fået endnu et stærkt kort på hånden i form af Hjalte Nørregaard, og han glæder sig til sin første store Old Boys-opgave, der gerne skulle ende med, at han igen kan mærke hvordan det er at løfte en pokal.

- Det har været rigtig sjovt at komme i gang igen her i foråret! Jeg kender jo mange af de andre, og flere har spillet ungdomsfodbold i KB, og når vi kommer ud og møder de andre hold, så støder man også ind i folk, man ikke har set i lang tid. Det er også godt at få lidt motion, efter jeg lagde støvlerne på hylden sidste sommer, og det er da rart at mærke, at man ikke er en af de langsomste. Men selv om der er meget socialt over det, så bliver der altså også gået til den i kampene, for folk vil gerne vinde!

- På lørdag kan du meget vel stå over for nogle af dine tidligere klubkammerater fra FCK-tiden?

Ja, de to hold har mødtes i mange afgørende kampe de senere år, og vi har også allerede joket lidt på forhånd. Jeg tror i hvert fald at Ulrik Laursen kommer, men jeg ved ikke lige med Morten Bisgaard. Men de har mange gode navne på holdet, så der skal nok blive kamp til stregen!

- Hvordan lader I op til kampen? Taler vi træningslejr og hotel fra fredag til lørdag?

- Narh ikke helt, men man kan da godt mærke det er noget særligt. Vi skal møde et kvarter før vi plejer!

- Du har også landsholds-ambitioner igen, nu hvor du er i gang med din ”nye” karriere?

- Ja, jeg har været ude og spille lidt med Old Boys-landsholdet! I fredags spillede vi en kamp i Jylland, og det er også hyggeligt at komme ud med de gamle drenge fra andre klubber. Jeg var yngste mand, og vi havde bl.a. John Sivebæk med på 54, som er still going strong! Af gamle FCK’ere var Mio også med.
 

- - - - - - -


Kom på KB på lørdag!
Vi håber, mange vil møde op på lørdag og heppe på de gamle drenge, når de tørner sammen med ”rivalerne” fra AC Odense på Bane 1 på KB’s anlæg. Der er fri adgang, og vejrudsigten ser fin ud – og Restaurant Granen sørger for pølser og fadøl!

Programmet for formiddagen
Kl: 9:45 U7-kamp: KB – Avarta (5 mands)
Kl: 9:45 U9-kamp: KB – Virum (8 mands)
Kl. 10:30 Opvarmning
Kl: 10:55 Fælles holdbillede
Kl. 11:00 Finale

KB/FCK's trup:
1. Ulrik Thomsen
2. Søren Martinussen
3. Thorkild Nielsen
4. Mikkel Vittrup
5. Gestur Palsson
6. Dragan Bakovic
7. Martin Dons
8. Hjalte Bo Nørregaard
9. Rasmus Sørensen
10. Kim Palm
11. Lasse Lauth
12. Jonathan Grumme
13. Mikkel Larsen
14. Mikkel Linnet

Cheftræner: Lasse Lund Larsen
Ass. træner: Kim Palm
Ass. træner: Peter Decko

Chefholdleder: Carl Henrik Frederik Meyer
Oldboys-formand: Carsten Schiødte

Old Boys-holdet er sponseret af
s360 - specialister i søgemaskine-optimering
Curaprox - professionelle mundhygiejne-produkter