Erik: Fantastisk at spille sådan en kamp

Erik: Fantastisk at spille sådan en kamp

Erik Johansson er sammen med Thomas Delaney de eneste, der har fået fuld spilletid i alle syv kampe i foråret, og den stærke stopper håber selvfølgelig, at han også får chancen, når Ståle sætter holdet til den første pokalsemifinale mod Brøndby.

- Jeg har hørt meget godt om Derby-kampene mod Brøndby med mange tilskuere og en fantastisk stemning på tribunerne, så det vil være fantastisk at spille sådan en kamp, siger Erik.

Det kan blive Eriks første Derby på dansk græs, men han er ikke ubekendt med hypen og stemningen omkring den slags kampe.

- Jeg har før prøvet store lokalopgør, da jeg spillede for GAIS (Göteborg-klub, red.) og vi mødte IFK Göteborg, og da jeg spillede i Malmö FF og vi mødte Helsingborg. Der var også altid en helt særlig stemning. Men nu glæder jeg mig til at opleve det her.

Vores svenske spillere er vant til at slås for de blå-gule farver, når det gælder deres landshold, men nu skal Erik ud og slås mod de blå-gule!

- Ja, og i Brøndby-truppen kender jeg Magnus Eriksson og Johan Larsson rigtig godt, og så vil man jo ekstra gerne vil vinde sådan en kamp. Jeg har heller aldrig prøvet at finde en pokalturnering før, men det jo gælder i første omgang om at kvalificere os til finalen, slutter Erik.