10 spillere på landsholdet

F.C. København er rigt repræsenteret i næste landskampspause med hele ti spillere udtaget for deres landshold.

Den længste rejse skal Federico Santander på, når han med Paraguay skal et smut til Chile for at spille venskabskamp. Derudover skal Mikael Antonsson spille mod Rusland og Østrig i EM-kvalifikationen. Hans landsmand Ludwig Augustinsson er blevet udtaget til U21-holdet, der skal spille to kampe mod San Marino og Polen.

Tom Høgli skal med det norske landshold spille mod Bulgarien og Kroatien, Brandur Hendriksson er blevet udtaget til kampene mod Nordirland og Finland, og endelig er Daniel Amartey blevet udtaget til Ghanas landshold til kampene mod Congo og Rwanda.

Og ja, så er William Kvist, Thomas Delaney, Nicolai Jørgensen og Stephan Andersen udtaget til det danske landsholds skæbnekampe i EM-kvalifikationen mod Albanien og Armenien.