Kaptajnen meget tilfreds med 2. halvleg

Kaptajnen meget tilfreds med 2. halvleg

Nicolai Jørgensen 
 - Det er altid svært når vi kommer herned, men vi får en fin start med to hurtige mål. De kommer så på 1-2, og det giver noget tjubang fodbold efterfølgende. Men vi får hevet sejren i land, og får endda udbygget føringen til 3-1. Jeg er tilfreds, og det lunede da også selv at komme på tavlen. Ros til Federico Santander for hans kamp, eneste minus var, at han ikke fik scoret… 

Kasper Kusk 
 - Vi får en sindssyg god start på kampen, og starter i det hele taget kampen med noget rigtig god fodbold. Vi skal dog være mere effektive og skarpe. Men alt i alt en fortjent sejr, vi er en tand bedre end SønderjyskE. De er normalt gode til at spille den i bagrummet, men det får vi lukket af for. Så god indsats både offensivt og defensivt. 

Per ’Pelle’ Nilson 
 - Ingen tvivl om at vi fik en fantastisk start, lige hvad vi havde håbet på. Vi fik tidligt lagt et godt pres på dem, men da de kommer på 1-2 ændres kampen en smule, og de kommer tilbage i opgøret – noget unødvendigt. Men overordnet set kontrollerer vi kampen fint, vi skaber flere chancer end dem. Vi virkede friskere, vi havde en bedre mentalitet og et større overskud – og nu gælder det bare om at fortsætte med at vinde fodboldkampe. Vi kan godt spille bedre end i dag, synes vigtigt for holdet, at vi igen viser at vi har en ”winning mentality”… 

Thomas Delaney 
 - Jeg synes næsten allermest skal fremhæve vores 2. halvleg. Det er lang tid siden, at vi på den måde har kontrolleret en halvleg – og endda fået udbygget føringen, og til sidst kunne vi jo bare køre bolden rundt. Lidt som det gamle FCK, hvor vi til sidst kører den på ren cruise control. Om min eget mål kan siges, at pludselig er bolden der, Federico Santander får lagt den tilbage i feltet – troede næsten den var ude – men jeg kunne vel nærmest ikke undgå at score! 

Peter Ankersen 
 - Ingen tvivl om at vi fik en god start på kampen. Så får SønderjyskE deres mål, og det giver en smule usikkerhed. Efter pausen har vi kontrol med kampen, vi spiller dem trætte og dominerer opgøret solidt i 2. halvleg.