Hjaltes drømmeuge i foråret 2003

Hjaltes drømmeuge i foråret 2003

Fire dage efter "Hjalte Park"
Sidste kapitel i historien om sæsonen 2002/03 handler om den afsluttende - og afgørende - hjemmekamp mod AGF. En side i historiebogen, der ikke er blevet slidt lige så meget som den foregående, der har mytisk karakter efter at være læst tusindvis af gange. Krøllede, krammede, kærligt kyssede sider med spor af glædestårer, fadøl og læbestift, og som bærer overskriften ”Hjalte Park”...

Men det var dog ikke Hjaltes legendariske overtidsscoring i Brøndby den 18. juni, som definitivt sikrede guldet. Det betød ”bare”, at vi fik et forspring på 2 point, mens uafgjort havde givet Brøndby matchbold med 1 points forspring inden sidste runde, hvor de skulle til Silkeborg. Men nu kunne vi selv afgøre det fire dage senere i PARKEN, hvor AGF kom på besøg. Det samme gjorde 37.582 tilskuere, og Østerbro sydede og boblede af guldfeber i timerne op til kampen.

Sådan lød det i kampreferatet på FCK.DK fra åbningen på kampen:

Med en aura af vilje og gejst lysende ud fra alle FCK-spillerne, blev dagsordenen sat med det samme. Et højt anlagt presspil blev effektueret på AGF's bageste kæde og spillere som Zuma, Mykland og anfører Nielsen så ud som de kunne kickstarte en rumfærge ene mand. Især Zuma var i gigantisk spillehumør og med flere gode afslutninger i indledningen af kampen og bemærkelsesværdige flotte defensive aktioner, var han en fornøjelse at følge.

Vi behøvede ingen hjælp fra Brøndby
Festen blev ikke dårligere af, at rivalerne fra Vestegnen kom bagud 0-2 efter 13 minutter, og det var endda før der gik badedyr i den i PARKEN på netop dét tidspunkt! Til gengæld skrålede Nedre C lystigt "Silkeborg! Silkeborg!",  men vi behøvede ikke hjælp fra hverken Silkeborg eller Brøndby denne eftermiddag, for da først Bora Zivkovic headede et Hjalte-hjørne op i krogen, var der intet der kunne stoppe løverne.

Inden pausen gentog Todi Jónsson kunststykket og headede endnu et Hjalte-hjørne ind i målhjørnet, og otte minutter efter pausen gjorde den 22-årige midtbanespiller - som endnu ikke havde etableret sig som fast mand under Hans Backe - det selv til 3-0. 


At stemningen også var overstadig nede på grønsværen illustreres af dette billede af, hvordan drengene fejrede 3-0-målet:

Avisfoto fra Ekstra Bladet

Hvis du ikke er helt med på referencen, skal du bare google ”Mykland” og ”Rust”!

Selv Duncan glædede sig...
”Myggen” selv fremtvang det straffe, som Thomas Røll udnyttede til den fjerde scoring. Fremtvang er måske så meget sagt, men vi nægter stadig at tro, der var tale om en foræring fra Kim Miltons side... Morten Duncan Rasmussen fik lov at pynte på resultatet to minutter før tid, og han glædede sig efter kampen over, at guldet var havnet i København og ikke længere vestpå…

Citat fra Ekstra Bladet

Vi skal da også lige ha’ med, at Brøndby var kommet på 3-3 i Silkeborg, men måtte se jyderne score til 4-3 i sidste minut. Det betød ikke noget for medaljerne, men et nederlag til rivalerne fra Vestegnen er jo principielt aldrig betydningsløst...

Fest til den store guldmedalje
Dermed var klubbens tredje mesterskab en kendsgerning, og festen kunne begynde! 

Og prøv lige at se det store billedgalleri fra kampen OG festen - det er i sig selv guld værd! Anfører Peter Nielsen med trofæet, lufttur til Hans Backe, Søren Pind med fadbamse på VIP-pladserne, Charles Maskelyne med Groucho Marx-cigarføring og chearleaders under armen og sidst men ikke mindst masser af glade fans i PARKEN og senere på Plænen i Tivoli, hvor Jörgen Pettersson og Morten Bisgaard gav den på el-guitar oppe på scenen!

Hvis du stadig ikke har fået nok, er der også denne dejlige Flashback-video med målene, pokaloverrækkelsen, interviews og lidt af stemningen fra Tivoli.