Ludwig Augustinsson: Vi skabte flere gode chancer

Ludwig Augustinsson: Vi skabte flere gode chancer

Det var en fortrøstningsfuld Ludwig Augustinsson, der spillede hele kampen i aftenens nederlag mod Dynamo Moskva. 

- Det føltes godt at spille en hel kamp i aften. Vi mødte et godt hold, men jeg synes, at vi spillede godt. Vi skabte flere store chancer, end dem, så det skulle have været et lidt andet resultat. Men ud over det, så har jeg en god følelse her efter kampen. I forhold til mig selv, så synes jeg, at jeg spillede stabilt. Det er tidligt på sæsonen, så det kan selvfølgelig blive meget bedre. Men alt i alt er jeg tilfreds, siger Ludwig Augustinsson, som fremhæver det gode samarbejde i den bageste kæde. 

- Jeg synes, at det bliver bedre og bedre for hver træning nede i forsvaret rent spillemæssigt og i forhold til vores samarbejde. Vi skal lige i gang, så det hele skal også her blive meget bedre. Men vi har en god kommunikation, så på den led, så er jeg fortrøstningsfuld, siger Ludwig Augustinsson.