Overvældende antal spørgsmål til Ludwig

Overvældende antal spørgsmål til Ludwig

Der blev postet mange spørgsmål i aftes, da Ludwig Augustinsson sad klar ved tasterne på Facebook. Rigtig mange. Så mange, at vores nye spiller ikke fik svaret på dem alle sammen. Stort tak for det flotte engagement.

Umiddelbart efter at have besvaret spørgsmålene valgte Ludwig sit favoritspørgsmål ud blandt de mange. Det blev Rasmus Østersøs spørgsmål, der samtidig sikrede ham to billetter til kampen mod Brøndby den 8. marts

I den kommende Brøndby-kamp. Hvad vil du helst? Holde nullet eller score dit første FCK-mål?
Det kommer an på, om vi vinder, hvis jeg scorer. Men jeg siger, at vi skal holde nullet. For gør vi det, er der en stor chance for, at vi vinder kampen.

Tillykke til Rasmus. Nedenfor kan du se et lille udpluk af de mange spørgsmål og svar.

Hvem er dit idol?
David Alaba fra Bayern München. Fantastisk venstreback, der kan alt.

Hvad har overrasket dig mest efter din ankomst til F.C. København?
At gutterne rent faktisk har taget så utrolig godt imod mig.  

Har du altid vidst, at du ville være professionel fodboldspiller? 
Ja, lige siden, jeg var helt lille. Jeg har været så fokuseret i så lang tid. Det har taget mig dertil, hvor jeg er i dag. 
 
Hvor stort et skridt op er F.C. København?
Det er et skridt op. Måske ikke kæmpestort, men det er et skridt op. Den danske liga er tanden bedre end den svenske. Men når vi skal ud og spille i Europa, så kommer jeg jo til at gå endnu flere skridt op. 

Du kan se resten af de mange spørgsmål, som Ludwig fik besvaret på vores Facebook-side.