Holdet vel ankommet til Portugal

I aftes klokken 21.30 lokal tid landede holdet i Faros internationale lufthavn efter godt fire timer i luften. Derefter kørte hele delegationen en halv time med bus til det flotte resort i Almancil, som de kommende tolv dage skal danne rammen om den logistiske del af holdets træningslejr. 

Træningsanlægget er i cykelafstand fra resortet, og her vil holdet dagligt gennemføre et morgentræningspas kl. 10.30 samt en eftermiddagstræning kl. 16.30. Der udover er der naturligvis måltider, men massage, småtræning samt fritidsaktiviteter som bordtennis, playstationspil er også en yndet beskæftigelse. 

Senere på FCK.DK kan du se indslag fra rejsen samt det første træningspas.