Truppen til træningslejren

Truppen til træningslejren

Onsdag aften flyver F.C. København til Algarve-kysten i det sydlige Portugal, hvor der venter 10 dages træningslejr samt tre kampe i Atlantic Cup.

Alle spillere fra førsteholds-truppen er med, bortset fra de langtidsskadede Kris Stadsgaard og Bashkim Kadrii. Og så er det endnu uvist, om - og i givet fald hvornår - Daniel Amartey støder til truppen, for han er p.t. med Ghanas landshold til African Nations Cup. Måske ryger ghaneserne ud allerede i aften, hvor de møder Sydafrika i den sidste gruppekamp, men i ”værste” fald bliver han i Equatorial Guinea lige indtil finalen søndag den 8. februar. Det er samme dag løverne flyver hjem til det kolde nord…

Førsteholds-truppen suppleres med de tre U19-talenter Frederik Bay, Kristján Flóki Finnbogason og Jonatan Frimann. Frederik var også med på træningslejr sidste år, mens Flóki og Jonatan – søn af den tidligere landsholdsspiller og nuværende TV-kommentator Per Frimann – er med for første gang.

Flóki blev efterudtaget til turen efter tirsdagens træning, hvor Steve De Ridder på drog sig en skade, hvis omfang endnu ikke er blevet undersøgt nærmere.

FCK.DK er med på hele turen og fyrer den af på alle platforme med artikler, interviews, billeder og videoer fra hotellet, træningen og kampene. Alle løvernes kampe sendes i øvrigt direkte på TV3 Sport1.

Truppen til træningslejren:
1. Stephan Andersen
2. Tom Høgli
3. Ludwig Augustinsson
4. Per “Pelle” Nilsson
8. Thomas Delaney
10. Nicolai Jørgensen
11. Andreas Cornelius
14. Björn Sigurdarson
15. Mikael Antonsson
16. Kevin Foley
19. Rúrik Gíslason
20. Christoffer Remmer
21. Johan Wiland
22. Steve De Ridder
24. Youssef Toutouh
25. Mathias “Zanka” Jørgensen
27. Kristján Flóki Finnbogason
29. Christian Poulsen
32. Danny Amankwaa
33. Yones Felfel
35. Mikkel Wohlgemuth
36. Brandur Olsen
37. Lasse Lindbjerg
38. Frederik Bay
39. Jonatan Frimann
41. Kim Christensen