Tilskuerinfo til Derby

Kom i god tid – sikkerheden har som altid høj prioritet i Telia Parken, og når så mange mennesker skal igennem sikkerhedskontrollen, så er det en god idé at være ved indgangene, før man plejer. Tribunerne åbner kl. 13.30 – altså 1½ time før kampstart.

Følg anvisninger fra stewards – der vil være mange stewards til stede inde i Telia Parken, som vil servicere tilskuere med at finde den rigtige plads hurtigst og lettest muligt. Benyt jer af dem, de er der for at hjælpe. 

Sikkerheds





Benyt dit eget sæde – På hver billet er der angivet én bestemt plads, som tilhører ejeren af billetten. Det er vigtigt, at det er lige præcis den række og det sæde, som man benytter som sin plads til kampen med undtagelse af D-tribunen og nedre B.

Lev op til ordensreglementet – Telia Parkens ordensreglement er til enhver tid gældende ved fodboldkampe i Telia Parken af sikkerhedsmæssige årsager. Det er en god idé, at læse det igennem, da overtrædelser af reglementet kan give bortvisning før eller under kampe uden refundering af billet.
 
>> Reglementet i fuld længde kan læses her
 
Disse anbefalinger gives for at sikre den bedste mulige oplevelse for alle af de mange tilskuere søndag eftermiddag i Telia Parken.
 
F.C. København vil også gerne igen benytte lejligheden til at understrege, at det af hensyn til sikkerheden kun er tilladt for udeholdets tilskuere at opholde sig på udeholdets tilskuerafsnit i Telia Parken.

Med ønsket om et fantastisk derby på og uden for banen!
 
F.C. København