Delaney: Der bliver tænding på

Derby tæt på udsolgt

Søndag kl. 16.30 er der derby i Telia Parken, når F.C. København tager imod Brøndby i Superligaen. Tilskuerkapaciteten til denne kamp er af sikkerhedsmæssige årsager sat til små 37.000 besøgende, og der er fredag formiddag under 2.000 billetter tilbage i salg. Hvor man skal være meget heldig for stadig at kunne finde en billet til Nedre B (Unibet)-tribunen, Nedre C (Carlsberg)- tribunen og D (Sportmaster)-tribunen, er der stadig enkelte ledige pladser at finde på resten af stadion. Også på øvre B (Unibet)- tribunen, som vil være en del af stemningsafsnittet for de mange FCK-fans, der ønsker at være en aktiv del af oplevelsen til dansk fodbolds største kamp.
 
De sidste billetter kan købes i MegaStore ved Telia Parken eller via billetlugen

F.C. København gør opmærksom på, at A-,B-, og C- tribunen af sikkerhedsmæssige årsager er forbeholdt fans af hjemmeholdet, ligesom D-tribunen udelukkende er for fans af udeholdet, i henhold til Telia Parkens ordensreglement, som man kan læse her. Det betyder, at personer, der udviser tilknytning til udeholdet, ved indgangskontrol til- og/eller ophold på andre tribuner end D-tribunen, får deres billet konfiskeret uden varsel eller refundering.