Første møde med Bayer 04 Leverkusen

Første møde med Bayer 04 Leverkusen

Når F.C. København og Bayer 04 Leverkusen tørner sammen i de afgørende playoff-kampe frem mod UEFA Champions League, er det første gang de to klubber mødes. F.C. København har ved flere lejligheder mødt tyske hold i de europæiske turneringer, men altså ikke tidligere Bayer 04 Leverkusen. 

Otte møder med tyske hold 
F.C. København har gennem årene mødt tyske hold otte gange, og selvom det ikke er blevet til samlet sejr endnu, så har der været mange gode præstationer, og havde det ikke været for en vis dommer Messias, så havde F.C. København besejret HSV tilbage i 2005. Det skete ikke, men en gang skal jo være den første… og derfor ville det være meget passende, hvis ”tysker kamp nummer 10” (returkampen), ender med en samlet dansk sejr! 

Herunder kan ses en oversigt over F.C. Københavns kampe mod tyske hold: 
22.11.2001, FC København 0-1 BV Borussia Dortmund
04.12.2001, BV Borussia Dortmund 1-0 FC København

15.09.2005, Hamburger SV 1-1 FC København (Elrio van Heerden) 
29.09.2005, FC København 0-1 Hamburger SV 

20.10.2011, Hannover 96 2-2 FC København (Dame N'Doye, César Santin) 
03.11.2011, FC København 1-2 Hannover 96 (Dame N'Doye)

25.10.2012, VfB Stuttgart 0-0 FC København 
08.11.2012, FC København 0-2 VfB Stuttgart 

BAYER 04 LEVERKUSEN MOD DANSKE HOLD 
Blot to danske hold har – over tre kampe – mødt Bayer 04 Leverkusen. Det første var Brøndby IF tilbage i 1990, og i 1995 var det så OBs tur til at møde tyskerne fra Leverkusen:

28.11.1990, Brøndby IF 3-0 Bayer 04 Leverkusen 
12.12.1990, Bayer 04 Leverkusen 0-0 Brøndby IF 
29.07.1995, Bayer 04 Leverkusen 5-2 OB