Dagsdato
FCK's officielle website

1 FC Midtjylland 6
2 F.C. København 6
3 OB 4
4 Randers FC 4
5 FC Nordsjælland 3
6 Brøndby IF 3
7 AaB 3
Nyhed

Johan Wiland var flyvende, da mestrene var på hælene i 1. halvleg
Foto: Lars Rønbøg, sportsagency.dk

af Torkil Fosdal


Mens skuffelsen var enorm i AaB-lejren, så var det i sagens natur en glad Ståle Solbakken, der gjorde status efter kampen på Energi Nord Arena:

 

- Vi kunne let have været bagud med 3-4 mål ved pausen! AaB spiller ellers som vi vidste de ville gøre, men mine spillere tror åbenbart, de kan nøjes med at spille hæl og tå uden at gå ind i nærkampene. Men det gik ikke sidst vi var heroppe, og det gik heller ikke i dag.

 

Dermed hentyder cheftræneren til 1-3-nederlaget sidste efterår, hvor løverne også var helt ”væk” i store dele af kampen i Aalborg, men i dag blev fandt man dog sig selv efter pausen:

 

- Vi skifter lidt ud i pausen og får justeret midtbanen, så vi bl.a. fik Grønkjær mere med i kampen i en fri rolle bag de to forwards. På den måde kommer han mere ”retvendt” på bolden i modsætning til første halvleg. Vi får efterhånden lagt godt tryk på dem og skaber vel 6-7 chancer i de sidste 35 minutter. Det er rigtig flot på udebane, og jeg tror det varer længe, før AaB oplever det igen på hjemmebane. Men lidt gambling er det jo, for vi blotter os mere for kontraer. Men i dag betalte det sig, konstaterede en veltilfreds cheftræner, inden han og spillerne hastede mod den sidste flyver til hovedstaden for at begynde opladningen til torsdagens hjemmekamp mod Sparta Prag.

 

FCK.DK nåede dog også at fange anfører William Kvist for at høre, hvordan han oplevede de to vidt forskellige halvlege:

 

- Jamen det er jo helt sort-hvidt, det er Dr. Jekyll og Mr. Hyde… vi holder slet ikke aftalerne i starten af kampen. Vi havde talt om at begrænse deres hjørner, og de vinder statistikken 9-1 i 1. halvleg, og vi ville undgå at tabe bolden på midten, så de kunne slå hurtige kontraer, men vi bestiller næsten ikke andet… Men de spiller også en flot og aggressiv halvleg, og vi kunne jo let have været bagud med meget mere, sagde William om de første 45 minutter.

 

- Men i pausen ser vi hinanden dybt i øjnene og taler om at vi ikke har noget at tabe, og efterhånden får vi vendt kampen, mens de måske mentalt går lidt i defensiven. Til sidste skraber vi også sejren hjem, selv om det måske ikke er helt fortjent. Men det er til gengæld ekstremt vigtigt, og her tænker jeg ikke kun de 3 gode point til tabellen, men også for moralen. Det har ikke kørt optimalt for os i efteråret, og derfor er sådan en kamp her vigtig, så vi ved at vi kan komme tilbage, hvis vi en anden gang kommer bagud igen, sluttede anføreren, der indledte kampen på højre midt, men i 2. halvleg fik en mere defensiv og central rolle, da Ståle gik over til en ”diamant” med Hutchinson og Vingaard på kanterne og Grønkjær liggende fremme.

 

I dag gav det bonus – men det kunne være gået gruelig galt…

 


Læs flere citater her.

 

Læs fyldigt referat her.

 

Se billeder fra kampen her.


Tilbage

 
KB Parken Global Goal Lalandia Fitness DK Zulu Rocks B1903