Dagsdato
FCK's officielle website

1 FC Midtjylland 6
2 F.C. København 6
3 OB 4
4 Randers FC 4
5 FC Nordsjælland 3
6 Brøndby IF 3
7 AaB 3
Nyhed

Onsdagens nederlag til AaB Håndbold betød, at FCK`s herrer røg fra første til tredjepladsen. Derfor er en sejr absolut påkrævet, når Løverne lørdag eftermiddag tager imod fusionsklubben Bjerringbro-Silkeborg.

 

Af Mogens Bro Sørensen

En sejr vil nemlig sikre andenpladsen – og dermed 2 point med over i slutspillet, hvilket vil være yderst værdifuld i kampen for at genvinde DM-titlen.

 

Mandefald og mangel på bagspillere gør, at to ynglingespillere meget vel kan få bærende roller i den afgørende kamp om andenpladsen i CBB Mobil Ligaen. Sådan er situationen for både FCK og Bjerringbro-Silkeborg, der mødes i en direkte duel om andenpladsen.

 

To talentfulde spillere, der pudsigt nok har været holdkammerater det sidste års tid står på spring. FCKs 18-årige Kasper Olsen og Bjerringbro-Silkeborgs kun 17-årige Rasmus Lauge har nemlig delt venstre back pladsen det seneste år på det danske U 19 landshold. I onsdagens kamp mod Viborg HK scorede Rasmus Lauge imponerende 5 mål – mens Kasper Olsen fik det sidste kvarter mod AaB Håndbold og scorede 2 mål, og gav samtidig prøver på sit store potentiale.

 

Der kan ligge mere spilletid at vente til Kasper Olsen mod Bjerringbro-Silkeborg, eftersom Klavs Bruun næppe er klar til lørdagens match. FCK og Klavs Bruun Jørgensen kunne gudskelov ånde lettet op. Efter torsdagens undersøgelser udtalte FCK playmakeren nemlig, at der ”kun” er tale om en forstuvning i knæet, at han forventer kun at skulle holde en pause på mellem 5 og 10 dage. Klavs Bruun er derfor ikke i betragtning til lørdagens kamp mod Bjerringbro-Silkeborg. – men forhåbentlig kan han være med allerede igen næste onsdag, når slutspillet indledes.

 

Der er lagt op til et spændende og lige kamp på Frederiksberg lørdag eftermiddag kl. 16.00 i den direkte duel om andenpladsen – lad os håbe på en seværdig og velspillende kamp mellem to af ligaens absolutte topmandskaber.

 

Finaleplads på spil
Inden kampen mod Bjerringbro-Silkeborg spiller FCK Håndbolds damehold returopgør i Cup Winners’ Cup-semifinalen mod tyske Leverkusen. Det første opgør i Tyskland blev vundet med 21-9. I kampen i Leverkusen var Ana Batinic og Emiliya Turey mest træfsikre med hver 5 scoringer. Batinic har på det seneste vist fremragende skudstyrke, hvilket er noget som FCK’erne har manglet i flere kampe. Med hende i topform tilføjes der endnu en dimension til angrebsmaskinen, hvilket gør det sværere for modstanderne at indstille sig på.

 

Det tyske storhold fra TSV Bayer 04 Leverkusen er et hold, som er vant til at vinde, hvilket 14 sejre i 20 kampe i Bundesligaen viser. Holdet indtager suverænt 1. pladsen i Bundesligaen og er godt på vej til at sikre sig det tyske mesterskab.

 

Vi får helt sikkert et meget tændt og revanchelystent tysk mandskab at se lørdag klokken 13:30 i Frederiksberg Opvisningshal. Leverkusen vil ud og bevise, at den kollektive off-day, som holdet havde i sidste weekend var en enlig svale.

 

Der er dermed lagt op til en stor håndboldlørdag på Frederiksberg, hvor det vil være muligt at købe lækkerier fra grillen og lidt til ganen i pausen og mellem de to kampe.

 

Guldmedlemmer af Klub FCK har gratis adgang til begge opgør, husk blot dit guldkort, som skal fremvises i indgangen.


Tilbage

 
KB Parken Global Goal Lalandia Fitness DK Zulu Rocks B1903